Planche fra Bangsbo 4045 /2025

Der Deutsche Volkssturm

Førerens Dekret om Dannelsen af den tyske Volkssturm af 25.September 1944

Efter fem Aars haardeste Kampe står Fjenden tæt på eller ved de tyske Græn­ser paa Grund af vore europæiske For­bunds­fællers svigt.

Fjenden anstrenger sig for at ø­de­læg­ge vort Land, og udslette vort Folk og so­cia­le Orden.  

Som i Efteraaret 1939 staar vi nu igen helt alene overfor vore Fjender ved Fron­ten.

[…]

Vi imødegår vores jødiske internationale Fjenders totale Vilje til Udslettelse, med hele det tyske Folks Engagement. For at styrke vor Wehrmachts aktive Kræfter og især føre en ubarmhjertig Kamp, ​​hvor end Fjenden forsøger at sætte fod på tysk Jord, opfordrer jeg derfor alle tyske Mænd i vaabenfør Alder til at påtage sig at kæmpe.

Jeg befaler:

Den tyske Volkssturm skal dannes i Gaue i det Stortyske Rige af alle Mænd i den vaabenføre Alder mellem 16 og 60 Aar. Den vil forsvare sit Hjemland med alle Vaaben og Midler, der synes egnede til Formålet.

Berlin 25.September 1944

____________________________

SEPTEMBER 1944 – KRIGSSITUATIONEN

Briterne angriber fra den belgiske grænse dybt ind i Holland (Operation Market Garden), og Wehrmacht prøver med tyndslidte kræfter at holden de allierde stangen omkring Arnhem og Nijmegen, så de ikke skal gå ind i Ruhr-området og lamme den tyske (krigs)industri med hurtig afslutning af krigen til følge.

Amerikanske enheder står i Elsace-området ved Rhinen – de har overskredet Tysklands rigsgrænsen 12.september ved Aachen. Allierede styrker har for længst indtaget Rom – 4.juni – og nærmer sig Norditalien sydfra.

Fra slutningen af juni til midten af august ’44 har den Røde Hær tromlet ind over de tyske styrker på Østfronten: Frontlinien har rykket sig fra Smolensk til den Østpreussiske grænse på under to måneder. Enheder fra Wehrmacht er ved at være lukket inde i Estland. Russiske styrker har næsten nået Warszawa, hvor den polske hjemmearmés opstand (1.aug.-2.okt.1944) er ved at blive kvalt af de tyske besættelsestropper. Sovjetstyrker står på græn­serne til Slovakiet og Ungarn. Rumænien har skiftet side og har erklæret Tyskland krig 25.august. Den tyske 6.Armé er tæt på at blive udslettet for anden gang.

  

REKRUTTERING

Dannelsen af ​​den tyske Volkssturm blev offentliggjort den 18. oktober 1944 – 131-årsdagen for slaget ved Leipzig, hvor Napoleon blev slået afgørende af en koalition af bl.a. tyske stater – og blev officielt annonceret to dage senere.  (Wikipedia)

Ideen om en folkelig milits var ikke ny. Allerede i Napoleons-krigene (1813-15) havde Preussen en “Landsturm”-milits, der kæmpede mod Napoleon som guerilla-styrke. 

Teoretisk ville Tyskland kunne stille omkring 6 millioner men­nes­ker til Volkssturm.

Tallet blev dog noget lavere, da ikke alle mænd kunne undværes fra det arbejde, de udførte i det civile. Den krigs- og sam­funds­mæssige produktion, der i forvejen var presset til det yderste, kunne ikke belastes yderligere. Afhængigt af deres alder og duelighed blev de, der skulle stille i Volkssturm, klassificeret:

 

Opbud I -kontingentet

…omfattede alle arbejdsdygtige mænd født mellem 1884 og 1924 (20-60 år) , som var egnede og i stand til at bære våben. De fleste af medlemmerne af denne kvote var over 50 år gamle og havde allerede gjort tjeneste i Første Verdenskrig. De kunne være værnepligtige i op til seks uger. Volkssturm-bataljonerne dannet af dem kunne også indsættes uden for hjemstavnen.

Opbud II

…bestod af mænd mellem 16 og 50 år, som arbejdede i et erhverv, der blev anset for vigtigt for krigsindsatsen og derfor blev anset for uundværlige. Disse enheder blev altid kun indsat i korte perioder og i umiddelbar nærhed af hjemegnen for ikke at forstyrre eventuel våbenproduktion.

 

Opbud III

…omfattede dem, der var født mellem 1925 og 1928 (16-19 år), så længe de ikke allerede gjorde tjeneste i Wehrmacht eller Waffen-SS. Årgangen fra 1928 skulle have militær træning i Hitlerjugend og Reichsarbeitsdienst (RAD) indtil den 31. marts 1945, de ældre årgange af dette kontingent var allerede organiseret i Hitlerjugend eller indskrevet i RAD.

 

Opbud IV

…omfattede alle mænd, der ikke var egnede til militærtjeneste. De skulle bruges til vagt- og sik­ker­heds­opgaver.

 

Et dekret udstedt af chefen for værnemagtens overkommando, Wilhelm Keitel, den 5. marts 1945 udvidede vær­ne­plig­ten til også at omfatte mandlige medlemmer af årgangen 1929 (15 årige).

 

Det vides ikke, hvor mange der tjente i Volkssturm, men det anslås, at over 700 Volkssturm-bataljoner kom i kontakt med fjendtlige styrker.  (Wikipedia)

Medlemmerne af Volkssturm bar ikke hærens uniformer, men kun et armbind med påskriften “Deutscher Volkssturm – Wehr­macht”. 

Der var fem grader i Volkssturm Volkssturm-Mann, Grup­pen­führer, Zugführer, Kompanieführer og Bataillonsführer og man brugte stjerner på kravesbejlet som hos SS. 3

 

BEVÆBNING

Volkssturm var kun dårligt udstyret og trænet, hvorfor dens militære virkning var ret begrænset. Det var åbenlyst, at Volkssturm umuligt kunne udstyres med våben fra den nu­væ­rende produktion, da disse ikke engang var tilstrækkelige til Wehrmacht.

I efteråret 1944 udgjorde det månedlige tab af standardgeværet, 98k-karabin, 300.000 styk, hvoraf kun 200.000 kunne ny-produceres. Wehrmacht-ledelsen var ikke parat til at udstyre Volkssturm, som blev rekrutteret under lederen af ​​NSDAPs partikontor – Martin Bormann – og militært stod under Reichsführer SS og chefen for Heeresrüstung, Heinrich Himmler.

Men i september var 35.000 karabiner pludseligt “forsvundet” fra den igangværende produktion – og blev ulovligt overdraget til Volkssturm. Nogle steder var erobrede tjekkiske, italienske, norske eller franske rifler tilgængelige men ofte uden tilstrækkelig ammunition.

I november 1944 krævedes 1,3 millioner håndvåben til Volks­sturm i de Gaue, der umiddelbart var truet af de allierede; kun godt 18.000 var tilgængelige. Man skulle bruge 75.000 ma­skin­ge­værer, men der kunne kun fås 181 stk.

Våbentræning og skydetræning var meningsløst på grund af mangel på våben og ammunition.

For ikke at tage våben, der skulle bruges af de regulære styrker, blev der udviklet forenklede “Volkssturmgewehre” og “Volks­karabiner“, der var hurtigere at fremstille.

 

PANZERFAUST

Et typisk våben fra Volkssturm var pansernævenPanzerfaust. Alene i 1945 blev mere end 2 millioner Panzerfauster produceret og fordelt til Wehrmacht og Volkssturm. I alt blev der produceret 6,7 millioner Panzerfaust’s.

Den var let at bruge, kunne trænge gennem alt kendt panser pga. sin hulladnings-konstruktion og var på grund af sin lave vægt let at transportere selv for børn og unge.

Men den krævede mod at bruge: Rækkevidden var maksimalt 100 meter – for de tidligt pro­du­cerede Panzerfausts endnu kortere. For at øge sand­syn­lig­heden for at ramme målet, var man dog nødt til at gå betydeligt tættere på.

AKTIONER

Volkssturm blev brugt på østfronten mellem midten af ​​januar og midten af ​​april 1945 i byer og områder, der var blevet erklæret “befæstede steder“, såsom Breslau, Posen, Oder-linjen og byer i Pommern samt under slaget om Berlin.

 

Den paniske frygt for grusomheder og hævnhandlinger fra Den Røde Hærs side styrkede viljen til at kæmpe. For eksempel forsvarede 15.000 medlemmer af Volkssturm sammen med soldater fra Wehrmacht det belejrede Breslau (i Schlesien) i adskillige uger – fra midten af februar til 6. maj 1945.

 

Selvom nazistisk propaganda forsøgte at fremstille den frygtede britisk-amerikanske besættelse af Tyskland som lige så for­fær­delig som den sovjetiske, opgav Volkssturm-bataljonerne på vestfronten derimod hurtigt kampen mod de vest-allierede.

 

Samlet set led Volkssturm meget store tab med meget ringe militær effekt. Det antages, at af de 175.000 Volkssturm-medlemmer, der blev meldt savnet, blev de fleste dræbt.

 

DET STRATEGISKE MÅL

Bormanns og Goebbels håb om at fremtvinge en udmattelses-fred gennem fanatisk modstand og dermed et stigende antal krigsofre for de allierede virkede ikke. Sådanne forhåbninger var baseret på vurderingen af, at hvis antallet af ofre fortsat voksede, ville den offentlige mening –  især i England og Amerika – vende sig imod de vestlige regeringers strategi om at fortsætte krigen indtil en ubetinget, tysk kapitulation.

Man håbedet til det sidste, at de vest-allierede ville skifte hold­ning og sammen med resterne af Wehrmacht bekæmpe den part, der allerede tegnede til at blive mod­standeren i den næste krig: Sovjetunionen.

 

Det skete dog ikke…

SEPTEMBER 1944 – DIE KRIEGSSITUATION

Die Briten dringen von der belgischen Grenze aus tief in die Niederlande ein (Operation Market Garden). Die Wehrmacht versuchte mit erschöpften Kräften, den alliierten Vormarsch bei Arnheim und Nimwegen anzuhalten, um ein Eindringen ins Ruhrgebiet und eine Lähmung der deutschen Rüstungsindustrie und ein schnelles Kriegs­ende zu verhindern.

Amerikanische Einheiten stehen im Elsass am Rhein – sie haben am 12. September bei Aachen die deutsche Grenze überschritten. Die alliierten Streitkräfte haben Rom am 4. Juni eingenommen und nähern sich Norditalien von Süden her.

Von Ende Juni bis Mitte August 1944 rollt die Rote Armee an der Ostfront über die deutschen Streitkräfte hinweg: Die Frontlinie hat sich in weniger als zwei Monaten von Smolensk bis an die ostpreußische Grenze verlagert. Einheiten der Wehrmacht stehen kurz davor, in Estland eingekesselt zu werden. Russische Truppen haben Warschau fast erreicht, wo der Aufstand der Polnischen Heimatarmee (1. August – 2. Oktober 1944) von den deutschen Besatzungstruppen niedergeschlagen wird. Sowjetische Truppen stehen an den Grenzen der Slowakei und Ungarns. Rumänien hat die Seiten gewechselt und Deutschland am 25. August den Krieg erklärt. Die deutsche 6. Armee steht kurz vor der zweiten Vernichtung…

 

REKRUTIERUNG

Die Gründung des Deutschen Volkssturms wurde am 18. Oktober 1944dem 131. Jahrestag der Völkerschlacht bei Leipzig, in der Napoleon von einer Koalition unter anderem deutscher Staaten entscheidend besiegt wurde – bekannt gegeben und zwei Tage später offiziell verkündet. Die Idee einer Volksmiliz war nicht neu. Bereits in den Napoleonischen Kriegen (1813–15) verfügte Preußen über eine Landsturmmiliz, die als Guerillatruppe gegen Napoleon kämpfte.

Theoretisch hätte Deutschland rund 6 Millionen Menschen für den Volkssturm stellen können. Die Zahl war jedoch etwas geringer, da nicht alle Männer von ihrer Arbeit im zivilen Bereich entbunden werden konnten. Der Krieg und die bereits an ihre Grenzen gebrachte Produktion konnten nicht weiter belastet werden.

Je nach Alter und Fähigkeit wurden die Volkssturmsoldaten eingeteilt:

 

Aufgebot  I

…umfasste alle wehrfähigen Männer der Jahrgänge 1884 bis 1924 (20–60 Jahre alt), die waffentauglich waren. Die meisten Ange­hörigen dieses Kontingents waren über 50 Jahre alt und hatten bereits im Ersten Weltkrieg gedient. Sie konnten bis zu sechs Wochen eingezogen werden. Die aus ihnen gebildeten Volkssturmbataillone konnten auch außerhalb ihrer Heimatregion eingesetzt wer­den.

 

Aufgebot  II

…bestand aus Männern zwischen 16 und 50 Jahren, die in einem kriegswichtigen Beruf tätig waren und daher als unabkömmlich galten. Diese Einheiten wurden stets nur kurz­zeitig und in unmittelbarer Nähe der Hei­mat­region eingesetzt, um die Waffenproduktion nicht zu stören.

 

Aufgebot  III

…umfasste die Jahrgänge 1925 bis 1928 (16–19 Jahre alt), sofern sie nicht bereits in der Wehrmacht oder der Waffen-SS dienten. Der Jahrgang von 1928 sollte bis zum 31. März 1945 in der Hitlerjugend und im Reichs­arbeitsdienst (RAD) militärisch ausgebildet werden; die älteren Jahrgänge dieses Kontingents waren bereits in der Hitlerjugend organisiert oder im RAD eingeschrieben.

 

Das Aufgebot IV umfasste alle Männer, die nicht für den Wehrdienst geeignet waren. Sie sollten für Wach- und Sicherungsaufgaben eingesetzt werden.

 

Ein Erlass des Chefs des Oberkommandos der Wehrmacht, Wilhelm Keitel, vom 5. März 1945 erweiterte die Wehrpflicht auf männliche Angehörige des Jahrgangs 1929 (ab 15 Jahren).

 

Die Zahl der Volkssturmsoldaten ist unbekannt, aber Schätzungen zufolge kamen über 700 Volkssturmbataillone mit feindlichen Streitkräften in Berührung.

 

Die Volkssturmsoldaten trugen keine Armee­uniformen, sondern lediglich eine Armbinde mit der Aufschrift „Deutscher Volkssturm – Wehrmacht“.

 

DIENSTGRADE

Der Volkssturm verfügte über fünf Dienstgrade: Volkssturmmann, Gruppen­führer, Zugführer, Kompanieführer und Bataillonsführer. Wie bei der SS wurden Sterne am Kragen getragen.

BEWAFFNUNG

Der Volkssturm war nur schlecht ausgerüstet und ausgebildet, weshalb seine militärische Wirksamkeit stark eingeschränkt war. Es lag auf der Hand, dass der Volkssturm unmöglich mit Waffen aus der aktuellen Produktion ausgestattet werden konnte, da diese nicht einmal für die Wehrmacht ausreichten.

 

Im Herbst 1944 belief sich der monatliche Verlust von Kar98 Karabinern auf 300.000 Gewehre, von denen nur 200.000 neu produziert werden konnten. Die Wehrmachts­führung war nicht bereit, den Volkssturm, der unter dem Leiter des NSDAP-Parteibüros, Martin Bormann, rekrutiert wurde und militärisch dem Reichsführer SS und dem Chef der Heeresrüstung, Heinrich Himmler, unterstand, auszurüsten.

Doch im September waren plötzlich 35.000 Karabiner aus der laufenden Produktion verschwunden – und illegal an den Volkssturm übergeben worden. Mancherorts waren erbeutete tschechische, italienische, nor­wegische oder französische Gewehre ver­füg­bar, oft jedoch ohne ausreichende Munition.

Im November 1944 benötigte der Volkssturm in den Gauen, die unmittelbar von den Alliierten bedroht waren, 1,3 Millionen Hand­feuerwaffen; nur etwas mehr als 18.000 waren verfügbar. 75.000 Maschinengewehre wurden benötigt, aber nur 181 konnten beschafft werden.

 

Waffenausbildung und Schießtraining waren aufgrund des Mangels an Waffen und Munition sinnlos.

 

Um Waffen, die von den regulären Streitkräften eingesetzt werden sollten, nicht zu nehmen, wurden vereinfachte Volks­sturm­gewehre und Volkskarabiner entwickelt, die schneller herzustellen waren.

 

DIE PANZERFAUST

Eine typische Waffe des Volkssturms war die Panzerfaust. Allein im Jahr 1945 wurden über 2 Millionen Panzerfäuste produziert und an Wehrmacht und Volkssturm verteilt. Insge­samt wurden 6,7 Millionen Panzerfäuste hergestellt.

Sie war einfach zu handhaben, konnte auf­grund ihrer Hohlladungsskonstruktion alle bekannten Panzerungen durchschlagen und war aufgrund ihres geringen Gewichts auch für Kinder und Jugendliche leicht zu trans­portieren.

 

Der Einsatz erforderte jedoch Mut: Die Reichweite betrug maximal 100 Meter – bei den frühen Panzerfäusten sogar noch weniger. Um die Trefferwahrscheinlichkeit zu erhöhen, musste man jedoch deutlich näher heran­gehen.

 

AKTIONEN

Der Volkssturm wurde zwischen Mitte Januar und Mitte April 1945 an der Ostfront in Städten und Gebieten eingesetzt, die zu „befestigten Orten“ erklärt worden waren, wie Breslau, Posen, die Oderlinie und Städte in Pommern, sowie während der Schlacht um Berlin.

 

Die panische Angst vor Gräueltaten und Racheakten der Roten Armee stärkte den Kampfeswillen. So verteidigten beispielsweise 15.000 Volkssturmangehörige zusammen mit Wehrmachtssoldaten mehrere Wochen lang – von Mitte Februar bis zum 6. Mai 1945 – das belagerte Breslau (in Schlesien).

 

Obwohl die NS-Propaganda versuchte, die befürchtete britisch-amerikanische Besetzung Deutschlands als ebenso schrecklich wie die sowjetische darzustellen, gaben die Volks­sturmbataillone an der Westfront den Kampf gegen die Westalliierten schnell auf.

Insgesamt erlitt der Volkssturm sehr hohe Verluste bei sehr geringer militärischer Wirkung. Man geht davon aus, dass die meisten der 175.000 vermissten Volkssturm­angehörigen getötet wurden.

 

DAS STRATEGISCHE ZIEL

Bormanns und Goebbels’ Hoffnung einen Erschöpfungs­frieden durch fanatischen Wider­stand und damit eine steigende Zahl von Kriegsopfern für die Alliierten zu erzwingen, scheiterte.

Diese Hoffnungen basierten auf der Ein­schätzung, dass sich die öffentliche Meinung – insbesondere in England und Amerika – bei einem weiteren Anstieg der Opferzahlen gegen die Strategie der westlichen Regierungen wenden würde, den Krieg bis zur bedingungslosen deutschen Kapitulation fort­zusetzen.

Bis zuletzt hoffte man, die Westalliierten würden ihre Haltung ändern und gemeinsam mit den Resten der Wehrmacht gegen jene Partei kämpfen, die sich bereits jetzt als Gegner im nächsten Krieg abzeichnete: die Sowjetunion.

 

Doch dazu kam es nicht…