Kopi af en

BMW R75 med sidevogn.

VW Kübelwagen (Kurierwagen)
– 1972.

Dette er selvfølgelig ikke (en kopi af) en rigtig “Kübelwagen” fra Anden Verdenskrig. Den har dog alligevel en interessant historie og mange lighedspunkter med den 30 år ældre model…

Den “originale” tyske Kübelwagen (Typ 82) blev udviklet som et let (kun 725 kg), terrængående (baghjulstrukkent) køretøj til Wehrmacht, og prototypen kunne testes 1939 under invasionen i Polen.
Bilen byggede til en rigtig stor del på den såkaldte KdF- (Kraft durch Freude) wagen (Typ 1), nu til dags også kaldes Volkswagen Käfer, Beetle eller Boble. Data fra Wikipedia

VW 181 von 1972
… ist natürlich kein echter „Kübelwagen“ aus dem Zweiten Weltkrieg. Er hat jedoch immer noch eine interessante Geschichte und viele Gemeinsamkeiten mit dem 30 Jahre älteren Modell…

Von 1956 bis 1968 wurde der in Deutschland hergestellte DKW Munga bei der BW verwendet, aber als dieser technische Herausforderungen bekam, versuchte man, einen “Europa-Jeep” in deutsch-französisch-italienischer Zusammenarbeit zu produzieren. Das Projekt verzögerte sich aber erheblich und man versuchte eine Alternative zu finden –   darum “wieder-erfand” Volkswagen den alten „Kübel“ aus den 1940er-Jahren. Durch die Kombination verschiedener Konstruktionen (VW Käfer, Karmann Ghia und Buggy-design) entstand 1969 der VW 181, der Kurierwagen getauft wurde (um nicht zu sehr an das Auto der NS-Zeit zu erinnern). Allgemein und unter den Soldaten wurde der Wagen jedoch bald „Kübelwagen“ genannt. Die Entwicklungskosten wurden durch Verwendung bereits vorhandener Komponenten gering gehalten. So kamen mechanische Teile, das Design des Heckmotors, das Getriebe und der Boxer-Motor aus dem alten VW Typ 1 (Käfer). Die Bodenplatte kam vom Karmann Ghia, der etwas breiter als der VW Käfer war. Von 1969 – 1983 wurden in Deutschland (und Mexiko) über 90.000 Autos gebaut. Der VW wurde in einer Militärversion hergestellt, die von der Bundeswehr, dem Bundesgrenzschutz und der Polizei verwendet wurde, und in einer zivilen Version.

Was ist dies für ein VW 181?
– was ist seine nun mehr als 50-jährige Geschichte?

Der Wagen wurde von VW am 31. Januar 1972 an eine Firma in Hamburg verkauft. Danach geht seine Geschichte in der DDR verloren. Die Erstzulassung in (West-)Deutschland erfolgt 1990, also nach dem Fall der Berliner Mauer und der Wiedervereinigung. Der alte DDR-Zulassungsschein wurde im Juni 1993 durch einen neuen ersetzt (und ist verlorengegangen), danach war der Wagen nacheinander im Besitz von vier Personen in der Nähe von Oranienburg, Der letzten (vierte) Besitzer (ab 1996) zieht 2002 nach Zossen. 2013 wird der Wagen von einer Person aus Drosa gekauft, im August 2020 kommt der Wagen zurück nach Hamburg und von dort im März 2023 nach Aalborg, Dänemark.

Aber warum ist der Wagen BW-gelb-oliv (RAL 6014)*, wenn es doch eine zivile Version ist?

* 1984 wurde bei der Bundeswehr RAL 6014 durch das heute verwendete RAL 6031 bronzegrün ersetzt.

Innen ist das Auto noch in Originalfarbe, aber außen wurde es vom Besitzer aus Hamburg umlackiert (da der vorherige Besitzer im Baumarkt Farbe gekauft und den Wagen schwarz gestrichen hatte!).
Der erste (registrierte) Besitzer ist leider verstorben, aber der nächste konnte erzählen, dass der verstorbene Besitzer ein “DDR-Spion” gewesen war, und die eigentümliche Kombination von Auto und Farbe war darauf zurückzuführen, dass das Auto – vermutlich – von der Stasi (Staatssicherheitsdienst der DDR) verwendet wurde, um Flüchtlinge zu täuschen und festzunehmen.

Als DDR-Bürger versuchten, in den Westen überzusetzen, und sie ein “echtes” westdeutsches Fahrzeug in “echten” Bundeswehrfarben sahen, konnten sie nur glauben, dass sie in Sicherheit seien, wenn sie von diesem Fahrzeug im Grenzgebiet aufgegriffen würden. Zu spät haben sie herausgefunden, dass der DDR-Sicherheitsdienst im Auto saß…!

Angeblich ist dieses Auto eines von dreien, die in dieser Kombination aus ziviler Version und BW-Farbe existiert haben.

VW 181, 1972

VW Typ 82 Kübelwagen
Image by Hans Benn (Pixabay)

Bundeswehr blev oprettet i 1955. Til 1968 brugte man den tysk producerede DKW Munga (Mehrzweck-Universal-Geländewagen mit Allradantrieb), men da denne fik tekniske udfordringer søgte man at producere en “Europa-Jeep” i tysk-fransk-italiensk samarbejde. Dette løb dog ud i sandet, så indtil man fandt et bedre alternativ, satte man Volkswagen til at gen-opfinde den gamle “Kübel” fra 1940’erne. Ved at kombinere forskellige designs (VW Käfer, Karmann Ghia og Buggy-designs), kom man i 1969 frem til VW 181, som på tysk blev kaldt Kurierwagen (for ikke at minde for meget om NS-tidens bil). I almindelighed og hos soldaterne kom bilen dog hurtigt til at blive kaldt “Kübelwagen”.

Udviklingsomkostningerne søgtes holdt lave ved at genbruge allerede eksisterende komponenter. Således kom mekaniske dele, det bagmonterede motor-design, gear-systemet, og selve motoren fra den gamle VW Boble. Undervognen kom fra Karmann Ghia, der var lidt bredere end VW Boblen.

Fra 1969 – 1983 blev der i Tyskland (og Mexico) bygget over 90.000 biler. Bilen blev produceret i en militær-udgave, som blev brugt hos Bundeswehr, Bundesgrenzschutz og politi og i en civil udgave, som blev populær blandt bl.a. – pudsigt nok -hippier.

Hvad er nærværende VW 181 så for én ?
– hvad er dens efterhånden over 50 årige historie?

Bilen blev bygget i Wolfsburg og solgt 31.januar 1972 til et firma i Hamburg. Derefter fortaber dens historie sig i DDR. Første registrering i (Vest)Tyskland sker i 1990, dvs lige efter Berlin-murens fald og Øst- og Vesttysklands sammensmeltning. Den gamle DDR-registreringsattest blev erstattet af en ny i juni 1993 (og er tabt), hvorefter bilen har været ejet af fire personer efter hinanden i omegenen af Oranienburg (nord for Berlin), hvor den sidste (fjerde) ejer (fra 1996) flytter til Zossen (syd for Berlin) i 2002. 2013 købes bilen af en person fra Drosa (mellem Magdeburg og Leipzig), og august 2020 kommer bilen tilbage til Hamburg og derfra til Aalborg i marts 2023.

Men hvorfor er bilen Bundeswehr-gul-oliv (RAL 6014)*, når det er en civil udgave af VW’en?

* I 1984 blev RAL 6014 erstattet af RAL 6031, bronzegrøn, som bruges i dag.

Indvendig er bilen stadig original farve, men udvendig er den nylakeret af ejeren fra Hamburg (da den foregående ejer efter sigende havde købt en gang maling i byggemarkedet og malet den sort!).
Den første (registrerede) ejer var desværre død, men den næste kunne fortælle, at den afdøde ejer havde været “DDR-spion”, og den ejendommelige kombination af bil og farve skyldtes, at bilen – formentligt – har været brugt af Stasi (DDR-statssikkerhedstjenesten) til at snyde og pågribe flygtninge.
Når folk fra DDR prøvede at komme over i vesten, og de så et “rigtigt” vesttysk køretøj i “rigtige” Bundeswehr-farver, kunne de ikke tro andet, end at de var i sikkerhed, hvis de blev samlet op af dette køretøj i grænseområdet. For sent har de så opdaget, at det var den østtyske sikkerhedstjenesten, der sad i bilen…!

Efter sigende er denne bil én af tre, der har fandtes i denne kombination af civil udgave og farve.

Data på bilen:
Bygget Wolfsburg 1972
4-cylinder boxermotor, luftkølet
Effekt: 32kW /43,5 HK
Drivmiddel: Benzin Oktan 83 (eller mere)
Tank: 40 liter (nok til 360 km)
Forbrug ca. 11 liter/100 km – dvs 9 km/liter*
Slagvolumen: 1570 ccm
Max hastighed: 115 km/t
0-80 km/t på ca. 16 1/2 sekund
Vægt (tom): 900 kg
Maximal tilladt vægt: 1340 kg
Maximal stigning ca. 48%
Gear: 4 fremad + 1 bak

*) Med ca. 13 kr/liter koster det 14 kr at køre 10 km.

Særheder:
Én visker-motor driver begge viskerblade (vha mekanisk stang mellem viskerne).
Varme til passagerer kommer fra ekstern ovn i bagagerummet (foran).
Der er INGEN isolering nogen steder.
To bøjler foran beskytter lygterne mod grene.
Batteriet sidder passageren bagved til højre på (under sædet).
Motoren sidder bagved.
Der er absolut INGEN chip eller computer i bilen.
Lidt Aircon: Bare tag ruderne af og put dem i posen.
Mere Aircon: Tag også dørene af.
Super Aircon: Læg forruden ned.
Vand i bilen kan løbe ud via drænhuller i bunden.
Reservehjulet leverer trykluft til rudesprinkleren, så husk at fylde luft på reservehjulet af og til!

Markedsført i andre lande som:
VW Thing (USA), Trekker (UK), Jagtvogn (DK), Safari (Mexico), Pescaccia (Italien).

Brugt i Det danske Forsvar: 1974-75 blev der indkøbt 170 biler til en pris af 35.000 kr/stk (www.armyvehicles.dk) (8500 DM). Den blev afløst af Mercedes 240 GD fra 1985.

Sikkerhedsudstyr:
Nakkestøtte – Nej, findes ikke.
ABS – Nej, findes ikke.
Airbag – Nej, findes ikke.
Styrtbøjle – Nej, findes ikke.
Forrude rykket frem, så man ved uheld ikke slår hovedet ind i ruden – nej, findes ikke.
Sikkerhedsseler: Ja, to-punkts – eftermonteret !
Bak-kamera – Nej, findes slet ikke.

Billede: Tobias Bank Schou Jacobsen

Panzer Kampfwagen II

– kopi

Billede: Tobias Bank Schou Jacobsen

Scenarie fra Bunkerdage på Silkeborg Bad 16-17.september 2023.
Christian instruerer sin kampvognsbesætning.

KLIK på billedet for link til Christians FB side, hvor man kan følge byggeprocessen.

Panzer II-kopien tilhører Christian Nødskov Sonne-Schmidt, Danish Fireworks and Special Effects og har hjemme i Dronninglund i Nordjylland.

Panzerkommandant, Oberleutnant Kübler i samtale med en gæst på Bunkerdage, Silkeborg Bad september 2023. Billede: Villerphoto med tilladelse.

Panzer II – Selvom køretøjet oprindeligt var blevet designet som overgangsløsning, fort­sat­te det med at spil­le en vigtig rolle i de før­ste år af Anden Verdenskrig under de polske og franske kampagner. 

Panzer II var den mest talrige kamp­vogn i de tyske panserdivisioner i be­gyn­delsen af krigen. Den blev brugt bå­de i Nordafrika mod de vestallierede og på østfronten mod Sovjetunionen.

 Panzer II blev fortrængt af de tungere Panzer III og IV  i 1940/ 1941. Ved udgangen af 1942 blev den stort set kun brugt til træning og på sekundære fronter.

Tårnene på de forældede Panzer I og Panzer II blev genbrugt som kanon­tårne på bunkere, især på Atlant­volden. Produktionen ophørte i januar 1944, men dens chassis forblev i brug som grund­lag for adskillige andre pansrede køretøjer, hovedsageligt selvkørende artilleri og tankdestroyere som Wespe og Marder II. (Wikipedia)

 

Type: Let kampvogn
Designet: 1934-36
Produceret: 1935- januar 1944
Vægt: 8900 kg

Bemanding: 3 mand (kører, radiomand/ ladeskytte, kommandør/skytte)

Panser: 5-15 mm

Bevæbning: 2 cm KwK 30 L/55 Ausf. A–F
eller:              2 cm KwK 38 L/55 Ausf. J–L
                       + 1 stk 7.92 mm MG 34

Maybach HL62 TRM 6-cylinder benzin: 140 HK
Tank: 170 Liter
Rækkevidde: 190 km på vej
Hastighed: 39,5 km/t

Før kampvognen blev forvandlet til en kopi af en Panzer II fra 1940’erne, var den en fransk-produceret Hotchkiss SPz Kurz (pansret mandskabsvogn), bygget i 1950’erne og i tjeneste ved Bundeswehr. Da Christian Sonne-Schmidt fandt den i 2021, var den bygget om til monstertruck med et stort førerhus. Siden er førerhuset blevet fjernet fra undervognen. Dimensionerne (højde, bredde, længde) passer næsten præcis med målene for den gamle Panzer II. Kampvognen nåede lige netop at være køreklar til Bunkerdage i Silkeborg 2022, men den er slet ikke færdig endnu…

Bunkerdag Silkeborg Bad 2023 – Klargøring til fremrykning gennem skov. Oberleutnant Schröder fra KG Grove’s opklaring tager chancen og sidder forrest!

Opsiddede pansergrenaderer på vej gennem skoven… Silkeborg 2023 – Besætning fra bla. Stützpunktgruppe Süd og KG Grove.

Copyright © Stützpunktgruppe Süd Dänemark

All rights reserved