TYSKE UNIFORMER

Et eksempel på en “klassisk” uniform: En tysk Feldbluse i modellen fra 1936.

Uniformen er en videreudvikling af uniformen fra 1.verdenskrig, designet til både at være brugbar i felten og se stilfuld ud til parader. Der er flaskegrøn krave og 5 knapper i front.

Uniformen illustrerer en Oberfeldwebel (svarer til en dansk seniorsergent) med to stjerne på skuldrene og underofficers-sølvkant på kraven. Der er hvide kanter på skulderklapper og i “Litzen” (de kødbensformede striber på kraven), hvilket symboliserer infanteri.
Han er nok allerede en lidt ældre herre, i og med han bærer de preussiske sort-hvide farver fra Jernkorset fra 1.verdenskrig. Han har dog også allerede gjort sig fortjent til Jernkorset af II.klasse i 2.verdenskrig (ørnen, der er hæftet på båndet). Af de små ordensbånd kan ses, at han har tjent mellem 18-24 år (de to små sølvørne), og han har været med ved “Anschluss” af Østrig 13.marts 1938 (det røde bånd) og ved annekteringen af Sudeterlandet, 1.oktober 1938 (det sort/røde bånd). Så båndene i sig selv viser medaljer og ingen ordener.
Uniform: Tom K.

Denne noget kedeligt udseende Feldbluse kunne være infanteri-Oberfeldwebel’ens (ovenfor) sommer-uniform. Den her viste blev indført i 1943 som en videreudvikling af den råhvide drejls-uniformen og lavet i tyndt bomuld i stedet for det traditionelle uld. Sommer-uniformen blev brugt f.eks. i Syd-Rusland og ved Middelhavet, men også i Frankrig, hvor der var behov for køligere tøj.

Soldaten her har flyttet sine to ordener (Jernkorset af II.klasse fra 1.verdenskrig med gentagelses-nålen fra 2.verdenskrig) til denne jakke, men har ellers ingen “pynt”. Han har stadig den hvide infanteri-kant på skulderklapperne, mens hans “Litzen” på kraven har “enheds-farve” dvs ingen farvekode.

Til venstre:

Samme Uniformsjakke i et lidt andet lys.
Tom K.

En tysk Feldbluse – modellen fra 1942.

Kraven er samme farve som jakken og der er6 knapper i front. Lommerne er blevet let forenklet for at spare produktionstid.

Her er der tale om en sanitetssoldat, hvilket også kan ses af de blå kanter på skulderklapperne og den lille æskulap-stav på højre ærme. Han har været med i 1.verdenskrig og her fået Jernkorset af II.klasse (sort/hvide bånd) og den samme orden i 2.verdenskrig (påhæftet ørn).
De små ordensbånd viser, at han var med ved østfronten i vinteren 1941-42 (rødt bånd med sort/hvid stribe). Derudover har han gjort sig fortjent til Hanseatenkreuz fra Lübeck (1.verdenskrig) (hvid/røde bånd) og har været mellem 4-12 år i Wehrmacht (én sølv-ørn). Slutteligt har han deltaget ved indlemmelsen af Memel-området 22.marts 1939 (rød/grøn/hvide bånd). Måske har han fået forfrysninger på østfronten, da han også bærer Verwundeten-abzeichen i sort, som dækker 1 eller 2 gange tilskadekomst.

I dagens anledning har soldaten taget de to sanitetstasker med forbindinger og medikamenter på bæltet, selvom han som Oberfeldwebel (seniorsergent) nok ikke ville gøre det, med mindre der virkelig manglede personale i sanitetskompagniet!
Tom K.

En tysk Officers-Feldbluse.

…lavet som kopi af den, den virkelige Oberarzt Dr. Horst Wilcke kunne have båret. I omringningsslaget ved Charkow holdt han og hans sanitetsfolk fra III. Bataljon / Infanteriregiment 120 (mot.) / 60. Infanteridivision (mot.) stand mod sovjetiske angreb og blev efterfølgende belønnet med ridderkorset 25/7-42. Æskulapstaven på skulderstykkerne viser, at han er læge. Samtidig har han blå våbenfarve (sanitet) i kravespejl og på skulderstykker. Han er desuden dekoreret med (båndet fra) EK II og selve korset fra EK I.
Mads W.

Fliegerbluse – anden model – fra 1940

Jakken tilhører en Oberfeldwebel fra Luftwaffe. Af de gule kanter og gule kravespejl kan ses, at han enten tilhører det flyvende personel eller er faldskærmsjæger.

Han har gennemført faldskærmsuddannelsen og kan – hvis han foretager mindst 6 spring om året – opretholde et ekstratillæg til sin løn. Af praktiske årsager er mærket (Fallschirmschützen-abzeichen) i stof syet på og ikke mærket af metal. Tom K.

Til venstre:

Den samme Fliegerbluse, 2. model, i dagslys.

En uniform der – både under krigen og nu til dags – giver anledning til en del forvirring og misforståelse. De allierede havde den opfattelse, at tyske soldater i sort uniform måtte være fra det forhadte SS og handlede tilsvarende overfor tilfangetagne modstandere – ofte med døden til følge for de ulykkelige…
I Det 3. Rige var der dog mange ikke-SS-folk, der også bar sorte uniformer, f.eks. jernbane-funktionærer.

Den her viste jakke tilhører således en Hauptmann (kaptajn) fra en kampvognsenhed i Wehrmacht (og ikke SS).
Kigger man grundigt efter kan man se, at dødningehovederne på kraven ikke er de samme hoveder, som SS brugte – selvom de ligner. Bortset fra 3. SS Panserdivision “Totenkopf”, vil man også oftest ikke se dødningehoveder, men i stedet SS-runerne på kraven hos kampvognsbesætninger. Der ses her også, at uniformen har ørnen med Wehrmacht’s kantede vinger og ikke SS’s mere runde. Ørnen er holdt i den hvide, maskinvævede udførelse fra 1936, som blev brugt hele krigen, trods at den allerede i 1939 blev erstattet af en musegrå udgave. Ørnen blev påsyet på fabrikken, og de fleste officerer nøjedes med denne, selvom de havde ret til at erstatte den med en sølvbroderet udgave.
Jakkens snit er lidt anderledes end snittet på dem, Waffen-SS brugte – men det er svært at se på billedet. Det drejer sig om den tredie version af Feldjacke, der har knapper og kan lukkes helt op i halsen (som anden version), men har mindre krave. Jakken blev udleveret fra ca. midt i krigen. Den lyserøde farve på krave og skulderstykker er let afbleget, som den forekom i sidste halvdel af krigen. Der er ingen lyserød Kragenlitze (kant på kraven) – denne måtte ikke mere anbringes pr juli 1942.
Der er ikke – som i de fleste andre uniformer – monteret et Kragenbinde, da det forventedes, at man til denne uniform bar skjorte (med krave). Lidt uortodokst bæres et mandskabs- og underofficers-koppel i stedet for officerernes vanlige bælte med dobbeltspænde.

Som udmærkelse bærer soldaten EK2 fra 2. verdenskrig. Han har kun hæftet ordensbåndet i et knaphul – selve jernkorset (som kun blev båret den dag, man fik det) opbevarer han nok hjemme. Ordensbåndets sort-hvid-røde farver er et levn fra det gamle kejserrige.
Han har desuden Panzerkampf-abzeichen i sølv (første trin), som man fik for at have deltaget aktivt i tre forskellige kamphandlinger på tre forskellige dage som medlem af en kampvognsbesætning.

Mht skulderstykkerne (på officerer hedder det ikke skulderklapper) kan nævnes, at de ved denne kopi af jakken ikke er syet fast, men kun knappet på. Historisk ville de ofte være syet fast for at mindske chancen en smule for at hænge fast i interiøret i kampvognene, hvor der ikke var meget luksus i form af plads til besætningen. Tom K.

Den her viste jakke er en Tuchrock fra Luftwaffe fra 1938. Den blev brugt som “fin” uniform, men også under kamphandlinger.

Uniformen har de fire mågevinger, der sammen med sølvkanten på kragen viser, at bæreren er Oberfeldwebel.

Den gule farve viser, at jakken tilhører et besætningsmedlem på et fly eller en faldskærmsjæger.

I modsætning til fliegerblusen vist højere oppe her på siden, bærer denne jakke Fallschirmschützen-abzeichen i metal, der viser, at soldaten har foretaget de seks faldskærmsudspring, der hører til faldskærmsuddannelsen.

På venstre overarm bæres Narvik-skjoldet (på billedet sidder det lidt for lavt), som soldater, der havde deltaget i kampen om den norske havneby Narvik (9.april til starten af juni 1940) blev udmærket med.

Skjoldet fandtes i sølv for Luftwaffe og Heer og i guld for marinen (på billedet er stofunderlaget fjernet). Tom K.

General der Infanterie

– stabs-uniform M38.

Han er bl.a. dekoreret med begge jernkors fra begge verdenskrige og Ridderkorset til jernkorset med sværd. På højre brystlomme har han Deutsches Kreuz – humoristisk kaldet “Spiegelei” (spejlæg) pga. udseendet.
Højre lomme er udstyret med Verwundetenabzeichen i guld, som blev givet, hvis man blev såret mere end fire gange, eller hvis man blev meget svært skadet (hjerneskade, blindhed mm.).
Kim A.

General der Infanterie

– Sommeruniform M1943.
Kim A.

General der Infanterie

– uniform M27

Specielt lægger man mærke til hans venstre brystlomme, hvor han foruden Jernkorset I.klasse (1914-18) har Wiederholungsspange (rigsørnen, der viser, at han også har fået Jernkorset af I.klasse efter 1939).

Så har han også Allgemeines Sturmabzeichen, Verwundetenabzeichen i sølv (som viser, at har har været såret 3-4 gange eller har lidt varige men) samt Reichssportabzeichen i bronze, som også kunne fås som civilist, hvis man var mellem 18 og 32 år og i løbet af 12 måneder bestod fem kategorier af discipliner, hvor man indenfor  hver kategori kunne vælge (det kunne være svømning og atletik, men også f.eks. ridning, svæveflyvning eller skøjteløb). Derudover bærer han en del bånd, der er små-udgaver af de ordener og medaljer, han har fået.
Kim A.

Tysk oberst fra infanteriet i 1940-jakke.

Han er dekoreret med bl.a. EKII (bånd i knaphul), EKI (jernkorset på venstre lomme). I knaphullet har han også Ostmedaille for deltagelse på østfronten vinteren 1941/42.

Om halsen har han Ritterkreuz zum Eisernen Kreuze mit Schwertern, og på lommen derudover Verwundetenabzeichen i sort (for at være blevet såret en til to gange) og (allgemeines) Sturmabzeichen, som man fik for at have været med i tre stormangreb i forreste linie med våben (i hånden) på tre forskellige dage. Det tildeltes soldater, der ikke var (umotoriseret) infanteri eller alpejæger. Kim A.

M35 uniform fra en Stabsfeldwebel fra infanteriet. Desuden en Feldmütze, som blev kopieret fra alpejægerne og indført i 1943 til at afløse “Schiffchen” (skråhuen) som hovedbeklædning.

Han er dekoreret med Jernkorset af 2. grad (rød-hvid sorte bånd i knaphullet) og derunder båndet fra den såkaldte Medaille Winterschlacht im Osten 1941/42. Spottende blev den også kaldet “Gefrierfleischorden” (“frysekøds-ordenen“), da man fik den for at have været med på østfronten i vinteren 1941-42, hvor rigtig mange led under forfrysninger, da hærledelsen ikke havde forudset, at middel-europæisk vinterudrustning ikke dur i den russiske kulde.
Kim A.

Tysk Feldbluse i modellen fra 1940. Udførelsen er identisk med jakken fra 1936, bortset fra at man har droppet de flaske-grønne farver på krave og skulderstropper. Vinklerne på armen viser, at uniformen tilhører en Obergefreiter, hvad der i dansk, nutidig terminologi vil svare til en overkonstabel. I bæltet bæres patrontasker til karabin 98 med plads til 12 “clips” med hver 5 patroner. Der er hvide markeringer på  skulderstropper og “Litzen” (krave-spejl), der repræsenterer farven for infanteri. Tom K.

Korvettenkapitän Edouard Becker

– Kriegsmarinekommandanten im Abschnitt Nordjütland 30.4.1940-15.7.1943

https://bunkermuseumhanstholm.dk/de/wissen/akten-1940-1945/die-deutsche-marine/kriegstagebuch-des-kriegsmarinekommandanten-im-abschnitt-nordjuetland/

Oberleutnant – Kriminalinspektor – Geheime Feldpolizei (GFP)

Ordnungstruppe bestod udover af feltgendarmer, færdselsregulerings-bataljoner, feltjægere og patruljetjeneste (Streifendienste) også af hemmeligt feltpoliti.
Allerede i krigen 1870-71 og specielt i 1.verdenskrig var det tydeligt, at der var brug for et korps til at tage sig af forsvar mod spionage og sabotage og til at skride ind når egne troppers sammenhængskraft (eng. cohesion) var ved at falde fra hinanden. Den skulle samtidig kunne bekæmpe modstandsbevægelser i besat område.
GFP blev hovedsagelig rekrutteret fra Gestapo og kriminalpolitiets politiske afdelinger. Personalet blev overført til Wehrmacht, men også Wehrmachts-personel kunne tjene som hjælpe-feltpoliti.

I det besatte Nord- og Vesteuropa tjente GFP som hemmeligt politi til beskyttelse af Wehrmacht, mens GFP på østfronten og Balkan bidrog betydeligt til terroren mod befolkningen på linie med SD og Gestapo. I sidste halvdel af krigen måtte GFP i tiltagende grad efterforske sager mod tyske soldater, der f,eks, havde sluttet sig til partisanbevægelser eller på anden måde var deserteret eller bare “drev omkring” bag fronten.

Næsten alle GFP-grupper i vest blev i efteråret 1942 frataget Wehrmacht og overført til SD (Sicherheitsdienst), og i foråret 1944 overtoges værnemagtens Abwehr (anti-spionagetjeneste) af Reichssicherheits-hauptamt, RSHA, hvormed endnu flere GFP-grupper overflyttes til SS.

I begyndelsen af krigen blev en gruppe GFP tildelt hver armé. En gruppe bestod af en feltpoliti-direktør, 8 feltpoliti-kommissærer, 22 feltpoliti-sekretærer og 18 underofficerer og menige.
Ledende feltpoliti-direktører blev indsat i hærgrupperne.

Som lille “pudsighed” kan nævnes: Da grupperne var gode til at dække over hinanden, kunne der efter krigen ikke påvises, hvilke (krigs)forbrydelser, der var begået af hvem, og da vestmagterne og senere Forbundsrepublikken skulle bruge agenter mod Sovjetunionen, ansatte man simpelthen igen den gamle feltpolitichef (SS-Oberführer og politi-oberst W. Krichbaum) til at samle de gamle netværk, som bestod af forhenværende SS-, SD- og Gestapo-folk: 1948 “Organisation Gehlen” og senere Bundesnachrichtendienst (BND).

Danmark havde én GFP-enhed: GFP-Gruppe 171, som hovedsagelig befandt sig i København.
GFP i Danmark havde to hovedopgaver: Sikring af højtstående personer fx rigsbefuldmægtigede Werner Best og SS- og politifører i Danmark, Günther Pancke samt efterretning og bekæmpelse af mod­stands­be­væ­gel­sen.
Uniform: Tom K.

*) Kilde: www.lexikon-der-wehrmacht.de

DANSKE UNIFORMER

Dansk Hilfspolizei (HIPO) uniform.

Den danske HIPO uniform kom i mange afskygninger fra den sorte SS M32 uniform til de danske politi-uniformer over til Luftwaffe-uniformer, der var farvet sorte, samt andre uniformstyper, ligeledes i sort. Jakken i dette tilfælde er af en ukendt uniformstype, hvor kasketten er fra det danske politi.

Da der er tale om et dansk korps men i tysk tjeneste, anvendte man en blanding af danske og tyske kendingsmærker, hvilket kommer til udtryk på kravespejlene, som er meget identisk med dem fra SS. Men på højre kravespejl bæres bogstaverne “ET” i stedet for det sædvanlige “SS”. (ET står for Efterretningstjeneste – HIPO-korpset var afdeling 5 i efterretningstjenesten). Det venstre kravespejl viser forsat personens grad – her en Obersturmführer, der i HIPO hed en overløjtnant. Skulderstroppen indikerer som kravespejlet, at der er tale om en overløjtnant (en guldstjerne på lige sølvstropper). Skulderstropperne er ligeledes identisk til de tyske med en hvid våbenfarve.
Denne uniform knappes med forsølvede løveknapper, identisk til dem man anvendt på den danske M23 uniform. Denne type knapper blev ikke anvendt af alle, og i de fleste tilfælde blev der blot anvendt blanke sølvknapper. Jakken er med V-udskæring, men som beskrevet kom uniformen i mange forskellige typer, og der findes også eksempler på udgaver med høj nedfaldskrave, som man kender det fra de tyske uniformer og danske militær/politi-uniformer. Bæltet er identisk til det brune Sam Brown-bælte, man så anvendt i den dansk og engelske hær, i HIPO’s tilfælde blot i sort, dog blev almindelige politibælter, hærens øvrige bælter og hvilken som helt anden type, der kunne farves sort, også anvendt. Det er på denne person dog værd at lægge mærke til at der anvendes skrårem. Dette var kun tilladt for officererne i korpset.

På kasketten bæres en sølvflettet stormrem, som man kender det fra de tyske officers-kasketter, der igen indikere at der er tale om en officer. Øverst på kasketten bæres den danske rigskokarde, og under den egeløv, som kom i utrolig mange afskygninger og oftest var i sølv. I dette tilfælde er den den i guld og broderet. Det broderede egeløv måtte kun anvendes fra grad af Fændrik (SS-Sturmscharführer / Stabsfeldwebel) og opefter. I midten af løvet ses en løveknap på det danske rigsvåben. Dette kom ligeledes i mange forskellige afskygninger, men også oftest i sølv. Personen her er bevæbnet med en tysk PPK med hylster, men det var langt fra altid tilfældet, at man så HIPO bevæbnet med tyske våben, og de var i lige så høj grad udstyret med engelske, amerikanske, danske og øvrige nationers våben. Dette skyldes at de selv skulle stå for bevæbning af deres personel, og ofte skete dette med konfiskerede modstandsvåben. Denne HIPO Overløjtnant har på et tidspunkt i sin karriere fået tildelt det tyske Kriegsverdienstkreuz 2. Klasse, hvilket ses på det rød-hvid-sorte bånd der bæres i det øverste knaphul på jakken.
Uniform: Mads W.

Schalburgkorps Uniform.

Schalburgkorpset startede med at anvende de tyske, sorte SS M32 uniformer, men gik senere over til at anvende de danske kaki-farvede M23 uniformer, hvilken ses her.
I det store og hele er Schalburgkorpsets uniform næsten identisk med den danske hærs M23-uniform, den skiller sig dog ud på nogle mærkbare punkter ved at anvende tyske gradstegn og mærker, hvilket her ses på kravespejlene og skulderstropperne.
Skulderstropperne er identisk med de tyske – her for en Untersturmführer (Løjtnant), kravespejlet på venstre kraveflig indikerer ligeledes, at der er tale om en løjtnant. I modsætning til det almindelig SS, der bar to SS-runer på venstre kravespejl, bar Schalburgkorpset et opstående rundt hagekors. Et andet særligt kendetegn for Schalburgkorpset var, at man i stil med SS bar en armstribe nederst på venstre arm med teksten “Schalburg”, og øverst på samme arm et skjold med det dansk rigsvåben, i stil med SS, der bar SS-rigsørnen. Det varierede lidt fra person til person om officererne bar skrårem som i det viste tilfælde.
Et andet særkende der går igen fra det tyske, og som Schalburgkorpset tog til sig, var kending på hovedbeklædningen, hvor de tyske officerer bar en sølvliste langs skråhuens opslag, hvilket man ikke gjorde på den dansk. Sølvkanten langs skråhuens opslag viser derfor også at der er tale om en officer. Forrest på skråhuen ses den danske rigskokarde, som også blev båret af den dansk hær.
Denne Løjtnant har både modtaget tyske og danske udmærkelser. Den tyske er Eisernes Kreuz 2. Klasse, der bæres som et sort-hvid-rødt bånd i anden øverste knaphul. På brystet bæres en dansk udmærkelse fra Det Danske Rideforbund, nemlig Ryttermærket i Sølv. Dette mærke ser man også den danske SS frivillige Per Sørensen bære på hans Frikorps Danmark-uniform.
Mads W.