[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
“Hvorfor Sl\u00e5s vi”<\/em><\/strong> – Planche fra Bangsbo 4045 \/2026<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n eller<\/p>\n Det f\u00f8lgende er betragtninger, der m\u00e5ske [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n “Det er forbudt at dr\u00e6be; derfor straffes alle mordere, <\/em>med\u00admindre de dr\u00e6ber i stort antal og til lyden af trompeter.<\/em>“<\/p>\n Voltaire<\/em> (1694-1778)<\/p>\n <\/p>\n “Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel” <\/strong><\/p>\n …stammer fra De Ti Bud<\/em> i Det Gamle Testamente<\/em>. I den oprindelige hebraiske tekst skelnes der dog mellem at “dr\u00e6be” og at “myrde”. (Google)<\/p>\n Hvad er “krig<\/em>” ?<\/strong><\/p>\n If\u00f8lge Danmarks Nationalleksikon defineres krig <\/em><\/strong>som v\u00e6bnet kon\u00adfron\u00adtation mellem to eller flere organiserede parter med det m\u00e5l at tvinge modstanderen til at g\u00f8re som \u00f8nsket. Tit men ikke altid er der tale om en v\u00e6bnet konflikt mellem stater<\/em>.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Hvad mente von Clausewitz om krig?<\/strong><\/p>\n For den preussiske general von Clausewitz er krig en “volds\u00adhand\u00adling, der har til form\u00e5l at tvinge fjenden til at opfylde vores (po\u00adli\u00adtis\u00adke) vilje<\/em>.”\u00a0 1832<\/sup><\/p>\n Han forstod krig som en fort\u00ads\u00e6t\u00adtelse af politik bare med andre midler \u2013 politisk m\u00e5l<\/strong> og milit\u00e6r handling<\/strong> h\u00e6nger sammen.<\/p>\n Carl von Clausewitz (1780-1831)<\/p>\n <\/strong><\/p>\n Er menneskene fredelige?<\/strong><\/p>\n \u00d8nsker vi inderst inde kun at leve i fred og ro? Jean-Jacques Rousseau<\/em><\/strong> (1712-1778) mente, at ur-mennesket levede i fred med sig selv og naturen, men at moderne samfund med institutioner og privat ejendomsret gjorde menneskene ufrie. Ulighed blev skabt og dermed konflikt og vold. (Psyphoria)<\/p>\n – Krig er et resultat af vores civilisation.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Er menneskene barbarer, der kun holdes i skak af et styrende og straffende samfund?<\/strong><\/p>\n Thomas Hobbes<\/em> (1588-1679) mente, at men\u00adnesket er drevet af frygt og beg\u00e6r, der styrer os ind i konflikt med andre mennesker. Uden en central magt, der holder styr p\u00e5 individerne, vil men\u00adnes\u00adkene sl\u00e5s med hinanden. (Psyphoria)<\/p>\n – Krig er ikke<\/em> undtagelsen, men den naturlige tilstand.<\/p>\n <\/p>\n Er menneskene brutale og voldselskende?<\/strong><\/p>\n Vi elsker fodbold, racerl\u00f8b, styrt ved cykell\u00f8b, boksning, gladiatorkampe… s\u00e5 l\u00e6nge vi ikke selv er gladiatorerne<\/em> \u2013 eller?<\/p>\n <\/p>\n Hvorfor har vi brug for fjendebilleder?<\/strong><\/p>\n At definere, hvem “vi” er, kr\u00e6ver, at vi definerer, hvem “vi” ikke<\/u><\/em> er \u2013 nemlig “de andre<\/em>” (fjenden<\/em>). Mange indf\u00f8dte stammer kalder sig selv “folket<\/em>” eller “mennesket<\/em>” (f.eks. gr\u00f8nlandsk “Inuit<\/em>“) til forskel fra “de andre<\/em>” i andre stam\u00admer.<\/p>\n <\/p>\n Hvilke \u00e5rsager er der til krig?<\/strong><\/p>\n De grundl\u00e6ggende \u00e5rsager til krig opdeles af Google i fire faktorer:<\/p>\n <\/p>\n 1) Ressource-knaphed<\/u><\/strong>:<\/p>\n \u00d8nsket om at sikre jord, mad, vand og r\u00e5stoffer. N\u00e5r overlevelse eller \u00f8konomisk velstand st\u00e5r p\u00e5 spil, kan det virke fordelagtigt at tage kontrol over en anden gruppes ressourcer.<\/p>\n <\/p>\n “N\u00e5r krybben er tom bides hestene<\/em>.”<\/p>\n <\/p>\n 2) Frygt og mistillid<\/u><\/strong>:<\/p>\n I et internationalt system, der mangler en styrende myn\u00addighed, frygter stater, at naboer vil angribe f\u00f8rst. Dette “sikkerheds\u00addilem\u00adma” betyder, at selv defensive foran\u00adstalt\u00adninger i \u00e9t land kan op\u00adfattes som trusler af andre.<\/p>\n <\/p>\n 3) Ideologi, religion og kultur<\/u><\/strong>:<\/p>\n Uenigheder om, hvordan samfund skal styres og grundl\u00e6ggende trossystemer deler ofte folk i “os mod dem<\/em>“-mentaliteter.<\/p>\n <\/p>\n 4) Magt og prestige<\/u><\/strong>:<\/p>\n Ledere og herskende klasser kan indlede krige for at udvide imperier, styrke national stolthed, distrahere fra indenlandske problemer eller \u00f8ge deres egen dominans.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Er det let at sl\u00e5 andre ihjel?<\/strong><\/p>\n At skyde efter runde skiver p\u00e5 skydebanen er \u00e9n ting. En helt anden at skyde p\u00e5 rigtige mennesker som \u00e9n selv.<\/p>\n – Efter anden verdenskrig<\/strong> lavede amerikanerne en unders\u00f8gelse af, hvor mange US-soldater, der havde skudt efter fjenden, n\u00e5r de selv eller kammerater var i fare for at blive dr\u00e6bt. Resultatet var nedsl\u00e5ende for generalerne: Kun 15-20% havde skudt tilbage mod fjenden<\/strong>. (Grossman)<\/p>\n Man fandt ogs\u00e5, at 1% af jager\u00adpiloterne stod for 30-40% af ned\u00adskyd\u00adnin\u00adgerne, at de fleste piloter ikke sk\u00f8d en eneste<\/em> fjende ned og at mange slet ikke for\u00ads\u00f8g\u00adte.<\/p>\n \u00a0I Korea<\/strong> lavede man samme unders\u00f8gelse: Nye tr\u00e6ningsmetoder i h\u00e6ren havde \u00f8get andelen af dem, der sk\u00f8d p\u00e5 fjenden, til 55%<\/strong>.<\/p>\n I Viet\u00adnam<\/strong> fik man \u00f8get effektiviteten til 90-95%<\/strong>. Modstanden mod at sl\u00e5 ihjel var tr\u00e6net v\u00e6k.<\/p>\n <\/p>\n Man havde \u00e6ndret soldaternes uddannelse p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n \u00a01. At g\u00f8re \u2019pletvis f\u00f8lelseskold\u2019.<\/strong><\/p>\n Fjenden (the \u2019gooks<\/em>\u2019) blev umenneskeliggjort. Rekrutterne blev ikke blot fra starten systematisk v\u00e6nnet til tanken om at sl\u00e5 ihjel, men fik ogs\u00e5 at vide, at fjenden var mindrev\u00e6rdige uhyrer.<\/p>\n 2. Tilv\u00e6nning<\/strong><\/p>\n I stedet for at \u00f8ve p\u00e5 traditionelle skydebaner, tr\u00e6nede man i fuld feltudrustning i realistisk terr\u00e6n, med faldm\u00e5l, der lignede rigtige soldater og straks viste en tr\u00e6ffer ved at vippe om.<\/p>\n \u00a03. At fortr\u00e6nge det ut\u00e6nkelige.<\/strong><\/p>\n Tr\u00e6ningen p\u00e5 menneskelignende m\u00e5l gjorde, at n\u00e5r soldaterne i virkelig kamp sk\u00f8d p\u00e5 fjenden, f\u00f8ltes det omtrent som at skyde p\u00e5 skiver. Det var meget lettere at “glemme”, at man slog levende mennesker ihjel. (Grossman)<\/p>\n <\/p>\n En biologisk forklaring p\u00e5 at vi f\u00f8rer krig?<\/strong><\/p>\n Biologen og krigsveteranen Mike Martin angiver to<\/strong> <\/em>basale, biologiske \u00e5rsager til krig:<\/p>\n a) Status<\/p>\n b) Gruppetilknytning<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n a) Status:<\/strong><\/p>\n Evolutionshistorisk giver status adgang til resourcer, sikkerhed \u2013 og forplantning. Iflg. Martin har 80% af alle kvinder gennem tiden f\u00e5et b\u00f8rn, mod kun 40% af m\u00e6ndene. S\u00e6rligt for m\u00e6nd har det kr\u00e6vet en vis status blot at formere sig.<\/p>\n <\/p>\n Tilsvarende f\u00f8lges status, magt og indflydelse ofte ad. Gruppen v\u00e6lger ledere med h\u00f8j status, og ofte vil det tillige v\u00e6re de st\u00e6rke, der l\u00f8ber med magten.<\/p>\n <\/p>\n S\u00e5 gennem historien har det v\u00e6ret en fordel at udvikle evner til at opn\u00e5 status. For m\u00e6nd var det endda et udv\u00e6lgelseskriterium.<\/p>\n <\/p>\n Men \u00e9t er individuel status. Gruppens status spiller ogs\u00e5 ind, ligesom en leder kan udnytte gruppens f\u00e6lleskab. Lederen kan sj\u00e6ldent selv besejre en fremmed gruppes leder. F\u00e5r lederen derimod f\u00e6lleskabet til at besejre \u2018fjenden\u2019, opn\u00e5s status for b\u00e5de leder og gruppe, foruden at gruppen cementeres.<\/p>\n <\/p>\n Hvorfor g\u00e5r gruppens medlemmer i krig? <\/strong><\/p>\n Det giver status: Soldaten viser, at han er \u00e9n af gruppen, og han f\u00e5r m\u00e5ske mulighed for at erobre ressourcer.<\/p>\n Men ulemperne<\/em> er st\u00f8rre: Han er v\u00e6k fra familien, han kan d\u00f8 – m\u00e5ske inden har n\u00e5et at f\u00e5 b\u00f8rn og f\u00f8rt sine gener videre. Han kan blive sv\u00e6rt s\u00e5ret, s\u00e5 det bliver vanskeligere at stifte familie.<\/p>\n Alligevel melder unge mennesker sig frivilligt til at g\u00e5 i krig<\/em>!<\/p>\n <\/p>\n If\u00f8lge Martin er 15% af alle mennesker nyskabende og g\u00e5r imod str\u00f8mmen, mens ca. 85% bare kopierer, hvad de ser andre g\u00f8re: “Det synes jo at virke, s\u00e5 hvorfor ikke g\u00f8re, som naboen g\u00f8r<\/em>?”<\/p>\n De 85% vil ikke skille sig ud – de vil v\u00e6re med i gruppen (samme t\u00f8j, samme arbejde, samme hus, samme holdninger etc.<\/em>).<\/p>\n <\/p>\n Hvis “alle” g\u00e5r i krig, er det nok det rigtige at g\u00f8re – man skal jo tage sin del af byrden for samfundet<\/em>…!<\/p>\n <\/p>\n [Plakat: Women og Britain say – “GO!”]<\/p>\n <\/p>\n Er der forskel p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder?<\/strong><\/p>\n Iflg. Martin har kvinder den biologisk optimale st\u00f8rrelse. M\u00e6nd er derimod gennem evolution blevet over\u00addi\u00admensionerede og dermed st\u00e6rkere (end kvinder), s\u00e5 de kan k\u00e6mpe mod andre m\u00e6nd [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n [Billede af to gorillaer, der sl\u00e5s]<\/p>\n Siden 1300-tallet er 95% af alle mord i England blevet beg\u00e5et af m\u00e6nd<\/strong> og 80 % af de dr\u00e6bte var m\u00e6nd<\/strong> \u2013 langt de fleste unge, fattige (lavstatus).\u00a0 (Martin)<\/p>\n <\/p>\n Er der sammenh\u00e6ng mellem, hvor store krige er og hvor tit de forekommer?<\/strong><\/p>\n M\u00e5lt siden ca. \u00e5r 1400: N\u00e5r en krig er 10x st\u00f8rre<\/em><\/strong> (m\u00e5lt p\u00e5 tabstal), bliver den 2,6x sj\u00e6ldnere<\/em><\/strong>.<\/p>\n Sm\u00e5 grupper har ofte sm\u00e5 krige, mens store nationer har store krige, men tilsvarende sj\u00e6ldnere.\u00a0 (Martin)<\/p>\n <\/p>\n b) Gruppetilknytning \u2013<\/strong><\/p>\n Hvorfor vil vi gerne v\u00e6re i en gruppe?<\/strong><\/p>\n At v\u00e6re i en gruppe er sikrere. Et urtids-menneske, der smides ud af sin gruppe skal selv m\u00f8nstre ALLE<\/em> overlevelses-f\u00e6rdigheder. Er det en mand, er det ekstra h\u00e5rdt: Han er ikke en resource i sig selv og dertil en mulig rival for m\u00e6ndene i en ny gruppe. Hvorfor skal vi tage ham, n\u00e5r de andre ikke vil? Er han farlig? Besv\u00e6rlig?<\/p>\n Iflg. Martin har is\u00e6r m\u00e6nd derfor udviklet evner, der s\u00f8rger for, de ikke<\/u><\/em> smides ud af grup\u00adpen. F.eks. er det at ville sl\u00e5s for gruppen et st\u00e6rkt bevis p\u00e5 loyalitet.<\/p>\n <\/p>\n Hvorfor er det godt at v\u00e6re i en stor gruppe?<\/strong><\/p>\n Der er fordele ved at v\u00e6re en stor gruppe: Flere krigere, st\u00f8rre pool at v\u00e6lge gode ledere ud fra. St\u00f8rre grupper vinder som oftest over mindre grupper.<\/p>\n J\u00e6ger-samler-grupper bliver 15% mere effektive<\/strong>, hver gang grup\u00adpen bliver dobbelt<\/strong> s\u00e5 stor \u2013 arbejdsdelingen bliver bedre: Hvis een person ikke finder mad den dag, er der en anden, der g\u00f8r. Flere kan have den samme (h\u00e5ndv\u00e6rks)evne og st\u00f8tte hinanden. (Martin)<\/p>\n <\/p>\n Hvad er et vi parat til at d\u00f8 for?<\/strong><\/p>\n Tennis-klubben ?\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Nej.<\/p>\n Vores nation ? \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Helst ikke.<\/p>\n Familien ?\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ja, mine b\u00f8rn skal overleve !<\/p>\n Kampf\u00e6ller ?\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ja, helt bestemt !<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Et samfund har 5 problemer, der skal l\u00f8ses<\/strong>, siger Martin:<\/p>\n <\/p>\n 1) Identitet<\/strong> – Hvad definerer “os”?<\/p>\n Hvem skal have del i vores velf\u00e6rd?<\/p>\n 2) Hierarki<\/strong> – hvem har ledelsen?<\/p>\n Hvis der er flere pseudo-ledere, vil de bekrige hinanden.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n 3) Regler<\/strong> \u2013 Tabu og etikette.<\/p>\n Reglerne skal hj\u00e6lpe med at skelne os<\/em> fra andre <\/em>(der har andre regler).<\/p>\n 4) Handel & \u00e6gteskab<\/strong> (som ogs\u00e5 er en handel)<\/p>\n Vi skal kunne stole p\u00e5 hinanden i aftaler og\u00a0 arvesager.<\/p>\n 5) Straf<\/strong>: Hvem m\u00e5 straffe?<\/p>\n Vi kan ikke have alle til at ligge i fejde med hinanden.<\/p>\n <\/p>\n Religion<\/strong> kan bruges til at l\u00f8se problemerne for gruppen internt i form af f\u00e6lles regler mv. Religion i sig selv giver ikke<\/em> n\u00f8dvendigvis anledning til at f\u00f8re krig. Folk med forskellige trosretninger kan sagtens leve fredeligt sammen.<\/p>\n <\/p>\n Identitet: Sproget<\/strong><\/p>\n Indf\u00f8dte vil hurtigt spotte \u00e9n som frem\u00admed.<\/p>\n <\/p>\n Regler<\/strong><\/p>\n Tabu’er og etikette skal v\u00e6re s\u00e5 indgroede i gruppen, at med\u00adlem\u00admerne f\u00f8ler ubehag ved at fravige reglerne. De f\u00e6lles v\u00e6rdier bliver noget n\u00e6r hellige. (Martin)<\/p>\n <\/p>\n Vokser grupper sig st\u00f8rre ?<\/strong><\/p>\n I 1450 var der 5000 fyrstend\u00f8mmer og (sm\u00e5)stater i Europa. I 1650 var der 500. I 1815 var der 200 (sm\u00e5)stater og nu er der knap 50.<\/p>\n I middelalderen regnede man “os” som v\u00e6rende ens landsby, m\u00e5ske ens grevskab. Nu \u2013 vha. rejser og internet etc<\/em>. – regner vi os n\u00e6rmest som verdensborgere. Samtidig er b\u00e5de mord-rater og tabstal i krige faldet drastisk. (Martin)<\/p>\n <\/p>\n Hvorn\u00e5r har DU sidst udk\u00e6mpet en “krig”?<\/strong><\/p>\n “G\u00e6rkrisen”<\/strong> – april 1998. Generalstrejke i transport\u00adsektoren lagde Danmark ned i 11 dage \u2013 dagligvareforsyningen blev knap. Havde folk ikke hamstret, havde der v\u00e6ret nok til alle, s\u00e5 l\u00e6nge krisen varede! Men“Better safe than sorrow…!<\/em>“<\/p>\n <\/p>\n Covid-pandemien<\/strong> Statsministeren lukkede Dan\u00admark ned 11.marts 2020 – G\u00e6r, konserves mm. blev hamstret. Hvem overvejede ikke at k\u00f8be \u00e9n eller m\u00e5ske endda flere pakker toiletpapir, inden naboen t\u00f8mte Nettos<\/em> hylder?<\/p>\n <\/p>\n Fyringsrunden – <\/strong>Har du m\u00e5ske engang anstrengt dig ekstra meget p\u00e5 arbejde for ikke at blive den, der blev “prikket”?<\/p>\n <\/p>\n K\u00e6resten – <\/strong>Har du kl\u00e6dt dig ekstra fint p\u00e5, s\u00e5 din udk\u00e5rne fik \u00f8je p\u00e5 dig og ikke ham\/hende den anden?<\/p>\n <\/p>\n SUPPOSE THEY GAVE A WAR AND NOBODY CAME<\/p>\n Carl Sandburg 1878-1967<\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Hvad ville der ske, hvis alle lande opl\u00f8ste deres h\u00e6re og sendte deres soldater ud i produktivt arbejde?<\/strong><\/p>\n Kunne vi S\u00c5 f\u00e5 fred?<\/p>\n Men uheldigvis synes historien indtil videre at have vist, at mindst \u00e9t bange individ p\u00e5 et eller andet tidspunkt vil samle en stok og en sten op \u2013 bare for en sikkerheds skyld.<\/p>\n <\/p>\n Kan vi \u2013 menneskene \u2013 vise tilstr\u00e6kkelig tillid l\u00e6nge nok? Kan vi mobilisere den universelle samarbejdsvilje og venlighed, der skal til? Og kan vi hindre, at \u2019uvenlige\u2019 kr\u00e6fter saboterer det hele?<\/p>\n <\/p>\n Hvad tror DU?<\/p>\n <\/p>\n _________________________<\/em><\/p>\n <\/p>\n Kilder:<\/p>\n On Killing: The Psychological Cost of Learning to Kill in War and Society<\/em> – Dave Grossman<\/p>\n The Psychology of War: Why Humans Have to Fight\u00a0 – https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=w1LBtLOAUGI<\/p>\n “Why we Fight<\/em>” – Mike Martin refereret af Lindybeige \u2013 Why do humans go to war?<\/p>\n Why Humans Fight: The Psychology of War<\/p>\n Google AI<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/germany-flag-small.png” _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” title_text=”germany flag small” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px”]<\/p>\n Auf Deutsch…<\/p>\n \u00a0Warum f\u00fchren Menschen Kriege?<\/strong><\/p>\n Oder:<\/p>\n Sind wir nicht bald so zivilisiert, <\/strong><\/p>\n dass wir einander nicht mehr t\u00f6ten m\u00fcssen?<\/strong><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px”]<\/p>\n \u201eEs ist verboten zu t\u00f6ten; jeder M\u00f6rder wird bestraft, <\/em>es sei denn, er hat in gro\u00dfer Zahl und unter Trompetenklang get\u00f6tet<\/em>.\u201c<\/p>\n Voltaire (1694\u20131778)<\/p>\n \u201eDu sollst nicht t\u00f6ten\u201c<\/strong> \u2026 stammt aus den Zehn Geboten des Alten Testaments. Im hebr\u00e4ischen Originaltext wird jedoch zwischen \u201et\u00f6ten\u201c und \u201emorden\u201c unterschieden.<\/p>\n <\/p>\n Was ist \u201eKrieg\u201c? <\/strong><\/p>\n Laut dem D\u00e4nischen Nationalw\u00f6rterbuch ist Krieg eine bewaffnete Auseinandersetzung zwischen zwei oder mehr organisierten Parteien mit dem Ziel, den Gegner zu einem ge\u00adw\u00fcn\u00adschten Handeln zu zwingen. Oft, aber nicht immer, handelt es sich um einen bewaffneten Konflikt zwischen Staaten.<\/p>\n <\/p>\n Was dachte von Clausewitz \u00fcber den Krieg? <\/strong><\/p>\n F\u00fcr den preu\u00dfischen General Carl von Clausewitz (1780\u20131831) ist Krieg ein \u201eAkt der Gewalt, um den Gegner zur Erf\u00fcllung unseres (politischen) Willens zu zwingen<\/em>\u201c (1832). Er verstand Krieg als Fortsetzung der Politik mit anderen Mitteln \u2013 politische Ziele und milit\u00e4rische Aktionen h\u00e4ngen zusammen.<\/p>\n <\/p>\n Sind die Menschen friedliebend? <\/strong><\/p>\n W\u00fcnschen wir uns im Grunde nichts sehnlicher als ein Leben in Frieden und Ruhe?<\/p>\n Jean-Jacques Rousseau<\/em> (1712\u20131778) glaubte, dass der Urmensch im Einklang mit sich selbst und der Natur lebte, moderne Gesellschaften mit Institutionen und Privateigentumsrechten die Menschen jedoch unfrei machten. Ungleichheit sei entstanden und damit Konflikte und Gewalt. Krieg ist eine Folge unserer Zivilisation (Psyphoria)<\/p>\n Sind Menschen Barbaren, die nur durch eine kontrollierende und strafende Gesellschaft im Zaum gehalten werden? <\/strong><\/p>\n Thomas Hobbes (1588\u20131679) glaubte, dass Menschen von Angst und Begierde getrieben werden, die sie in Konflikte mit anderen Menschen treiben. Ohne eine zentrale Macht, die die Individuen im Zaum h\u00e4lt, werden Menschen gegeneinander k\u00e4mpfen. Krieg ist nicht die Ausnahme, sondern der nat\u00fcrliche Zustand. (Psyphoria)<\/p>\n <\/p>\n Sind Menschen brutal und gewaltt\u00e4tig? <\/strong><\/p>\n Wir lieben Fu\u00dfball, Autorennen, Massenst\u00fcrze bei Tour de France<\/em>, Boxen, Gladiatoren\u00adk\u00e4mpfe \u2026 solange wir nicht selbst die Gladiatoren sind \u2013 oder etwa nicht?<\/p>\n <\/p>\n Warum brauchen wir Feindbilder? <\/strong><\/p>\n Um zu definieren, wer \u201ewir\u201c sind, m\u00fcssen wir definieren, wer \u201ewir\u201c nicht sind \u2013 n\u00e4mlich \u201edie Anderen\u201c (den Feind<\/em>). Viele indigene St\u00e4mme bezeichnen sich selbst als \u201edas Volk\u201c oder \u201edie Menschheit\u201c (z. B. die gr\u00f6nl\u00e4ndischen \u201eInuit\u201c), um sich von \u201eden Anderen\u201c anderer St\u00e4mme zu unterscheiden.<\/p>\n <\/p>\n Was sind die Ursachen von Kriegen? <\/strong><\/p>\n Google<\/em> unterteilt die Hauptursachen von Kriegen in vier Faktoren:<\/p>\n <\/p>\n 1) Ressourcenknappheit<\/strong>: Der Wunsch, sich Land, Nahrung, Wasser und Rohstoffe zu sich\u00adern. Wenn das \u00dcberleben oder der wirtschaftliche Wohlstand auf dem Spiel steht, kann es vorteilhaft erscheinen, die Ressourcen einer anderen Gruppe zu kontrollieren. \u201eWenn der Futtertrog leer ist, bei\u00dfen die Pferde.\u201c<\/p>\n <\/p>\n 2) Angst und Misstrauen<\/strong>: In einem internationalen System ohne \u00fcbergeordnete Instanz bef\u00fcrchten Staaten, dass Nachbarn zuerst angreifen. Dieses \u201eSicherheitsdilemma\u201c f\u00fchrt dazu, dass selbst Verteidigungsma\u00dfnahmen eines Landes von anderen als Bedrohung wahrgenommen werden k\u00f6nnen.<\/p>\n <\/p>\n 3) Ideologie, Religion und Kultur<\/strong>: Meinungsverschiedenheiten dar\u00fcber, wie Gesellschaften regiert werden sollen, und fundamentale Glaubenssysteme spalten die Menschen oft in ein \u201eWir gegen sie\u201c-Denken.<\/p>\n <\/p>\n 4) Macht und Prestige<\/strong>: F\u00fchrer und herrschende Klassen k\u00f6nnen Kriege beginnen, um Im\u00adpe\u00adrien zu erweitern, den Nationalstolz zu st\u00e4rken, von innenpolitischen Problemen abzulenken oder ihre eigene Dominanz auszubauen.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”16px”]<\/p>\n Ist es einfach, andere zu t\u00f6ten? <\/strong><\/p>\n Auf runde Ziele auf einem Schie\u00dfstand zu schie\u00dfen, ist eine Sache. Auf echte Menschen wie einen selbst zu schie\u00dfen, ist etwas ganz anderes. Nach dem Zweiten Weltkrieg f\u00fchrten die Amerikaner eine Studie dar\u00fcber durch, wie viele US-Soldaten auf den Feind geschossen hat\u00adten, als sie oder ihre Kameraden in Lebensgefahr schwebten. Die Ergebnisse waren f\u00fcr die Gener\u00e4le ern\u00fcchternd: Nur 15\u201320 %<\/strong> hatten das Feuer erwidert. (Grossman)<\/p>\n Es stellte sich au\u00dferdem heraus, dass 1 % der Kampfpiloten<\/strong> f\u00fcr 30\u201340 % der Absch\u00fcsse verantwortlich waren, dass die meisten Piloten keinen einzigen Feind abschossen und viele es nicht einmal versuchten.<\/p>\n <\/p>\n In Korea<\/strong> wurde dieselbe Studie durchgef\u00fchrt: Neue Trainingsmethoden in der Armee hatten den Anteil derer, die auf den Feind schossen, auf 55 %<\/strong> erh\u00f6ht. In Vietnam wurde die Effizienz auf 90\u201395 %<\/strong> gesteigert. Der Widerstand gegen das T\u00f6ten war wegtrainiert worden.<\/p>\n <\/p>\n Das Training der Soldaten wurde folgenderma\u00dfen ver\u00e4ndert:<\/p>\n <\/p>\n 1. Desensibilisierung<\/strong><\/p>\n Der Feind (die \u201eSchlitzaugen\u201c) wurde entmenschlicht. Die Rekruten wurden nicht nur von Anfang an systematisch zum T\u00f6ten ausgebildet, sondern ihnen wurde auch beigebracht, dass der Feind minderwertige Monster seien.<\/p>\n <\/p>\n 2. Gew\u00f6hnung<\/strong><\/p>\n Anstatt auf traditionellen Schie\u00dfst\u00e4nden zu \u00fcben, trainierten sie mit kompletter Feld\u00adaus\u00adr\u00fcs\u00adtung in realistischem Gel\u00e4nde mit Fallzielen, die echten Soldaten nachempfunden waren und einen Treffer sofort durch Umkippen anzeigten.<\/p>\n <\/p>\n 3. Das Undenkbare verdr\u00e4ngen<\/strong>.<\/p>\n Das Training mit menschen\u00e4hnlichen Zielen f\u00fchrte dazu, dass sich das Schie\u00dfen auf den Feind im \u00a0\u00a0realen Kampf fast wie das Schie\u00dfen auf Zielscheiben anf\u00fchlte. Es fiel ihnen viel leichter, zu \u201evergessen\u201c, dass sie lebende Menschen t\u00f6teten. (Grossman)<\/p>\n <\/p>\n Gibt es eine biologische Erkl\u00e4rung daf\u00fcr, warum wir Kriege f\u00fchren?<\/strong><\/p>\nHvorfor f\u00f8rer homo sapiens <\/em><\/strong>– mennesket –<\/em> krig?<\/strong><\/h3>\n
Er vi ikke snart s\u00e5 civiliserede, at vi ikke beh\u00f8ver sl\u00e5 hinanden ihjel?<\/em><\/strong><\/h3>\n
kan give anledning til eftertanke og dis\u00adkus\u00adsio<\/em>n.<\/p>\n
… om kvinderne!<\/p>\n