[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat|800|||||||” text_font_size=”20px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
En lille guide til litteratur<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
<\/p>\n
Her er lidt blandet for dem, der vil vide lidt mere.<\/p>\n
Det er ikke<\/em> <\/strong>t\u00e6nkt som en udt\u00f8mmende guide eller noget i den retning, men blot en samling af litteratur, som kan tjene som inspiration til egen l\u00e6sning.<\/p>\n Hvor der er fremsat meninger og kommentarer er det ANMELDERENS og ikke n\u00f8dvendigvis hele reenactment-gruppens<\/em> meninger og holdninger.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/IMG_6047-300_300.jpg” title_text=”IMG_6047 300_300″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” width=”100%” max_width=”75%” filter_saturate=”47%” filter_brightness=”112%” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/AgustinSaiz.jpg” title_text=”AgustinSaiz” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/AgustinSaiz_1.jpg” title_text=”AgustinSaiz_1″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n August\u00edn S\u00e1iz Mart\u00ednez: Der Infaterist des deutschen Heeres<\/strong> En virkelig SUPER udf\u00f8rlig gennemgang af al udrustning og alle uniformer, der vedr\u00f8rer den almindelige tyske infanterist i 1939-1945. Forfatteren har gennem mange \u00e5r samlet effekter til dette tema og deler sin viden i bogform. Der er alt, lige fra de forskellige udgaver af uniformer til st\u00f8vler, fra rifler og maskinpistoler til fotoapparater, fra tornystre og b\u00e6ltesp\u00e6nder til barberskrabere. Samtidig er de utallige billeder og detailfotografier grundigt kommenteret. Lidt over 300 sider. Bogen findes ogs\u00e5 p\u00e5 engelsk.<\/p>\n Jeg vil give bogen 5 stjerner ud af 5<\/em> !<\/p>\n TK Dec.2022<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/AgustinSaiz_2.jpg” title_text=”AgustinSaiz_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_divider _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/LarsLarsen_Demjansk.jpg” title_text=”LarsLarsen_Demjansk” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” filter_brightness=”153%” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n “Demkansk 1942” g\u00e5r meget detaljeorienteret til v\u00e6rks – der er endda referencer til, hvad der til tider stod p\u00e5 menu’en. Specielt er der n\u00e6rmest dagsbogs-lignende beretninger fra kampene i Demjansk-omr\u00e5det, og man f\u00e5r et godt indtryk ikke bare af, hvordan det var at sl\u00e5s mod russiske soldater og minefelter, men ogs\u00e5 hvordan man i lige s\u00e5 h\u00f8j grad k\u00e6mpede mod naturen i form af myg, sumpe og sygdom. Der er medtaget mange citater fra danskere, der deltog i kampene, hvilket g\u00f8r bogen meget levende. Indholdsm\u00e6ssigt vil jeg mene, at det er en rigtig god bog: B\u00e5de for at forst\u00e5 hvordan kampene foregik p\u00e5 delings- og enkeltmands-niveau, men ogs\u00e5 hvorfor<\/em> man k\u00e6mpede, da der er en del referencer til enkeltpersoner og deres baggrund fra f\u00f8r de meldte sig til Frikorpset. Og JA, der VAR mange danske DNSAP-medlemmer blandt soldaterne (og flere blev medlemmer efter de havde meldt sig til tjenesten), men der var ikke KUN nazister. Bogen g\u00f8r meget ud af at beskrive og virker hverken ford\u00f8mmende eller undskyldende. Specielt hvis man som l\u00e6ser ikke ved noget – eller intet – om hvad Frikorps Danmark var, mener jeg, man f\u00e5r en objektiv indf\u00f8ring i emnet med denne bog. Et stort MINUS ved bogen synes jeg dog er stilen: KUNNE forfatteren dog ikke have fundet en anden korrekturl\u00e6ser, der kunne have gjort sit arbejde bedre? N\u00e5r man er vant til at l\u00e6se litteratur, hvor sproget – m\u00e5ske bortset fra en tyrk-fejl eller to – er i orden, dvs hvor det ikke ustandseligt er forklaret, at der med “Kryssing” menes “Kommand\u00f8r C.P. Kryssing” (og ligeledes for andre personer), at der er brugt dansk kommas\u00e6tning (der er str\u00f8et lidt rigeligt un\u00f8dvendige kommaer ud over hver side), og der ikke st\u00e5r noget sludder (f.eks. er “von” ikke et navn) mm. Man forst\u00e5r i langt de fleste tilf\u00e6lde, hvad meningen er, men det tr\u00e6kker bogen ned i karakter, at der er s\u00e5 meget, der falder i \u00f8jnene som d\u00e5rlig korrekturl\u00e6sning.<\/p>\n Jeg vil give 4 stjerner ud af 5 for indholdet, men tr\u00e6kke mindst 1 stjerne fra pga. korrekturl\u00e6seren<\/em>!<\/p>\n *) v. Schalburg er m\u00e5ske mest kendt for “Schalburg-korpset”, som han dog ikke har andet tilf\u00e6lles med end navnet, da han var d\u00f8d, da korpset fungerede i Danmark!<\/p>\n TK Jan.2023<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Lars Larsen: Demjansk 1942 – Beretning om Frikorps Danmark i Demjansk<\/strong> – 2022 ISBN: 978-87-972034-1-5 – 306 sider. Dansk<\/p>\n Bogen gennemg\u00e5r vha forskellige kilder – vidneudsagn, avisartikler, forskellige arkiver og andre b\u00f8ger – tilblivelsen af Frikorps Danmark og kampene for at holde forbindelsen ind i den tyske Demjansk-kedel \u00e5ben i maj-juli 1942. 19. juli 1941 forlader korpset Svanem\u00f8llen Kaserne og fragtes til en kaserne i Hamburg. 6. september g\u00e5r det videre til Treskau i Polen. Her begyndte Kryssing – der ikke<\/em> <\/strong>var dansk nationalsocialist, og heller ikke blev det – at komme p\u00e5 kant med tyskerne, der \u00f8nskede mere disciplin og nationalsocialistisk tankegang indf\u00f8rt i et korps, der i tiltagende grad var pr\u00e6get af indre uro. S\u00e5 i slutningen af februar 1942 blev Kryssing afskediget og erstattet af Sturmbannf\u00fchrer von Schalburg*, som blev hentet fra Ukraine, hvor han var tjenstg\u00f8rende i Division Wiking. Tr\u00e6ningen blev intensiveret og ordenen genoprettet og 8.maj 1942 blev korpset fl\u00f8jet til Demjansk. P\u00e5 det tidspunkt var omr\u00e5det (syd for Ilmen-s\u00f8en) en front-“kedel”, hvor russerne siden januar ’42 havde haft indesluttet 6 tyske divisioner (ca. 90.000 mand), men hvor det i slutningen af april var lykkedes at \u00e5bne en smal korridor ind til de belejrede tyske tropper. En del af denne korridor blev den danske bataljon sat til at holde \u00e5ben, hvilket resulterede i h\u00e5rde kampe, hvor f\u00f8rst von Schalburg sl\u00e5s ihjel 2.juni og derefter Sturmbannf. H.A. Lettow Vorbech – der havde overtaget ledelsen – 11.juni., hvorefter n\u00e6stkommanderende Hstf. K.B. Martinsen f\u00e5r kommandoen. I starten af august ’42 afl\u00f8ses korpset, som sendes p\u00e5 orlov og ankommer samlet i K\u00f8benhavn 8. september. I starten af oktober slutter orloven, som var pr\u00e6get af ballade fra soldaternes side og fjendtlighed fra den danske befolknings side. Herefter fulgte inds\u00e6ttelse mod partisaner bag fronten i Rusland til november 1942, hvor der igen blev brug for korpset ved fronten. <\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Koschorrek.jpg” title_text=”Koschorrek” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n G\u00fcnter K. Koschorrek: Vergiss die Zeit der Dornen nicht<\/strong>. 2009 – 508 sider, tysk.<\/p>\n <\/p>\n En RIGTIG god bog p\u00e5 dagbogs-facon !\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/p>\n … findes ogs\u00e5 p\u00e5 engelsk med titlen “Blood Red Snow”<\/p>\n (TK – Jan 2023)<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/W_Heinlein.jpg” title_text=”W_Heinlein” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Walter Heinlein – Vom Fahnenjunker zum Abteilungsf\u00fchrer<\/strong> \u2013 2019 Ingo M\u00f6bius. 209 sider, tysk.<\/p>\n Walter Heinlein var officer i 2. panserdivision.<\/span><\/span> I bogen beretter han om sin tjeneste i det 74. panzerartilleriregiment fra 1940 til 1945.<\/span><\/span> <\/span><\/span>Heinlein fort\u00e6ller om sine f\u00f8rste oplevelser i de franske og gr\u00e6ske felttog. Han beretter om sin tjeneste som fremskudt artilleriobservat\u00f8r i frontlinjen p\u00e5 \u00f8stfronten, der gav ham adskillige udm\u00e6rkelser og ordener.<\/span><\/span> <\/span><\/span>I 1943 blev han udn\u00e6vnt til chef for et batteri af selvk\u00f8rende haubitser af typen “Wespe”.<\/span><\/span> Heinlein deltog i kampvognsslaget ved Kursk og tilbagetr\u00e6kningskampene frem til 1944.<\/span><\/span> <\/span><\/span>Dette blev efterfulgt af tjeneste p\u00e5 Normandi-fronten og i Ardennerne, hvor han blev taget til fange af de allierede.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Efter knap 1 \u00e5rs fangenskab\u00a0 – f\u00f8rst hos amerikanerne i Cherbourg og efter kapitulationen hos franskm\u00e6ndene i Reims – kommer han i september 1945 tilbage til sin mor i Bamberg. Han finder arbejde, men bliver stemplet som “h\u00f8jtdekoreret nazist”, f\u00e5r frataget sin opsparing og f\u00e5r studieforbud i hele Bayern af et “Spruchkammer” best\u00e5ende af “kommunister, Nazi-modstandere og milit\u00e6rn\u00e6gtere”. Han kan dog tage til Stuttgart og studerer der arkitektur, og afslutter som diplom-ingeni\u00f8r i 1952. Senere aktiv i flere veteranforeninger til sin d\u00f8d i 2014. Interessant bog med mange detaljer set fra en officer, der som artilleriobservat\u00f8r er med i forreste (eller bageste) linie. \u00a0 \u00a0 (TK) [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/K_Y-Soerensen.jpg” title_text=”K_Y S\u00f8rensen” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.20.2″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Keld Y. S\u00f8rensen: Angrebet – den danske og den tyske fort\u00e6lling om 9.april i Danmark<\/strong>.<\/p>\n Meget detaljeret beretning om alle de politiske forviklinger mellem Danmark og Tyskland op til 9.april 1940 og beretning om selve invasionen og bes\u00e6ttelsen. Kan bestemt anbefales<\/strong> ! [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/J_Zemitis.jpg” title_text=”J_Zemitis” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Janis Zemitis: Hinter der Front – ein Lette als Sanit\u00e4tet bei der Waffen-SS<\/strong>. 2021 – 330 sider, tysk<\/p>\n Forfatteren beskriver i dagbogsform – han skrev mange noter under krigen og gemte disse, s\u00e5 de overlevede og mange \u00e5r senere blev fundet af hans familie, oversat til tysk og udgivet som bog – hvordan han som ung blev tvangsrekrutteret til den lettiske SS-“frivillige” Legion, hvor han gjorde tjeneste som sanitetsmand.<\/p>\n Bedst som han i 1943 ankommer til den russiske front, er tyskerne p\u00e5 tilbagetog. Det lykkes ham at komme i engelsk fangenskab og via Neuengamme og Oldenburg i Holsten kommer han til krigsfangelejren i Zedelgem i Belgien. Cirka halvdelen af bogen beskriver, hvordan Zemitis klarede sig igennem disse lejre – n\u00e6sten konstant besk\u00e6ftiget med at skaffe noget at spise eller holde varmen. I det hele taget fylder mad – som Zemitis og hans kammerater b\u00e5de som soldater og som fanger konstant er i mangel af – en stor del af beskrivelserne. I 1946 bliver han erkl\u00e6ret for DP (Displaced Person) og kan derfor blive i Tyskland. Som tidligere SS-soldat (uanset at han var blevet tvunget til det) kunne han ikke vende tilbage til Letland, som efter krigen – igen – var besat af Sovjetunionen. Det lykkes ham at studere og l\u00e6se til l\u00e6ge. Mange af hans lettiske kammerater udvandrer til Amerika, men han bliver i Tyskland og har god kontakt til andre i Tyskland boende letter via sit netv\u00e6rk.<\/p>\n En interessant bog, der ikke besk\u00e6ftiger sig med heltegerninger ved fronten, men mere med, hvordan man som person, der er p\u00e5 det forkerte sted p\u00e5 det forkerte tidspunkt, alligevel klarer sig igennem livet og bliver det, man altid har \u00f8nsket sig (l\u00e6ge). Ogs\u00e5 en interessant bog, fordi man sj\u00e6ldent st\u00f8der p\u00e5 beretninger fra sanitetssoldater og tilmed fra soldater fra en tvangsudskreven SS-division.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 (TK)<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/H_Pichler.jpg” title_text=”H_Pichler” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Bogen er skrevet i dagbogsfacon, men indimellem er lige puttet et “historisk fakta”-afsnit ind, lidt a la “nu skal jeg fort\u00e6lle jer, hvordan det virkelig gik til<\/em>…” bl.a. om, hvordan tyskland blev snydt og tvunget ind i krigen. Grunden til at vi nu kender (eller tror, vi kender) historien er, at sejrherrerne skriver historieb\u00f8gerne. Og forbundsrepublikken er ikke meget bedre og sl\u00f8rer, hvad der “virkelig” (iflg Pichler) skete. [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Hans Pichler: Truppenarzt und Zeitzeuge<\/strong>, 2016. 336 sider, tysk. Forfatteren var med som frivillig sanitetsofficer i 4. SS politidivision foran Leningrad i 1941, k\u00e6mpede ved Volkhov og Ladoga-s\u00f8en, var garnisonsl\u00e6ge i Gr\u00e6kenland og deltog i tilbagetr\u00e6knings-kampene i Banat og i Ungarn.<\/span><\/span> <\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/span><\/span><\/span>Pichler, som er \u00f8striger, fort\u00e6ller ret godt hvad der sker p\u00e5 – og har godt overblik over – frontafsnittet foran Leningrad og de andre steder han er, da han som bataljons-l\u00e6ge har god kontakt med diverse afdeligns- og underafdelingschefer.<\/p>\n Der er meget lidt om selve l\u00e6gegerningen, udover hvordan han tager rundt til kompanierne og tilser dem. Men han skriver selv, at han bedst husker de lidt sjovere og mere interessante detaljer end alle de grufulde ting.<\/p>\n Pichler synes at have ret h\u00f8je tanker om \u00f8st-menneskene, som heler utrolig hurtigt i forhold til de tyske soldater, efter han har behandlet dem, og i det hele taget er utrolig seje efter hans mening. Til geng\u00e6ld har han meget lidt til overs for de vest-allierede: Amerikanerne bomber forsynings-transporterne, s\u00e5 KZ-fanger m\u00e5 sulte (men derudover havde de f\u00e5 KZ-fanger, Pichler s\u00e5 i Dachau, det rimelig godt; de var jo ogs\u00e5 selv skyld i, de var i fangenskab i en KZ-lejr (efter hans mening)). <\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_divider _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/H_Kuhn.jpg” title_text=”H_K\u00fchn” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Ingo M\u00f6bius: Mit Pak und Hetzer – Anekdoten des Panzerj\u00e4gers Heinz K\u00fchn aus Krieg und Gefangenschaft<\/strong>.<\/p>\n <\/p>\n …mere f\u00f8lger…<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/H_Germer.jpg” title_text=”H_Germer” _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.20.2″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Fra Vestkysten til \u00d8stfronten<\/strong> – Suzi Elena Apelgren. Dansk<\/p>\n Helt OK bog. Ikke s\u00e5 meget om Danmark, som man m\u00e5ske kunne h\u00e5be, men helt bestemt en interessant beretning.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Under-Hagekors-og-Dannebrog-600.jpg” title_text=”Under Hagekors og Dannebrog 600″ _builder_version=”4.20.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.20.2″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Under hagekors og Dannebrog – Danskere i Waffen SS 1940-45<\/strong> af Claus B. Christensen, Niels B. Poulsen og Peter S. Smith (Aschehoug) 521 sider, dansk. 1998 (2.udgave 2004) ISBN: 87-11-11419-3. <\/p>\n …beskrivelse f\u00f8lger. [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/H_Laura-Hillenbrand1.jpg” title_text=”H_Laura Hillenbrand1″ _builder_version=”4.22.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Bogen sammenholder ogs\u00e5 Louis Zamperinis sk\u00e6bne med data og statistik p\u00e5 de US- og allierede fanger, der blev taget af japanerne og kigger p\u00e5 de skader, b\u00e5de fysiske og psykiske, de p\u00e5drog sig.<\/p>\n Bogen beskriver rigtig godt piloternes frygt og de farer, der var i Stillehavet, hvor det at styrte ned med et fly var noget n\u00e6r en d\u00f8dsdom – og blev det for rigtig mange – da det for redningsmandskabet var stort set umuligt at finde en lille redningsfl\u00e5de, der hurtigt blev taget af str\u00f8mmen og b\u00e5ret v\u00e6k fra nedstyrtningsstedet, som ofte ikke engang var s\u00e6rlig godt kendt.<\/p>\n Noget, der ogs\u00e5 beskrives, er det japanske politis s\u00f8gen efter krigsforbrydere, hvilket blev iv\u00e6rksat af den amerikanske bes\u00e6ttelsesmagt straks efter krigsafslutningen i august 1945. Noget, der kan undre, er s\u00e5, hvor hurtigt politik kan gribe ind i, hvad mange nok vil kalde “retf\u00e6rdighed”. Allerede i 1948 begynder USA at skulle bruge Japan som politisk forbundsf\u00e6lle, hvorfor krigsforbrydere, der ikke var d\u00f8mt endnu (fordi de havde gjort sig skyldig i s\u00e5 mange uhyrligheder, at man ikke endnu havde stykket deres anklage sammen?) f\u00e5r amnesti. Andre f\u00e5r nedsat deres straf “for god opf\u00f8rsel” og i marts 1952 annulleres anholdelsesordren for flygtige krigsforbrydere (deriblandt Mutsuhiro Watanabe, der er nr.7 p\u00e5 listen over v\u00e6rste krigsforbrydere). Bes\u00e6ttelsen af det nu demokratiske Japan oph\u00f8rte i 1952 (!) <\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Ukuelig – En sand historie fra Anden Verdenskrig om mod, overlevelse og udholdenhed – Laura Hillenbrand Bogen handler om bissen, OL-l\u00f8beren, US flyver-officeren og krigsfangen Louis Zamperini. Den starter i 1929 og g\u00e5r til 1998 og f\u00f8lger Louis Zamperinis liv ud fra dokumenter og interviews. Bogen er blevet til tre film.<\/p>\n I 1936 er Zamperini, som er af italiensk afstamning, med i Berlin til OL og l\u00f8ber som repr\u00e6sentant for USA. Da krigen bryder ud kommer han som bombeoperat\u00f8r og officer til Stillehavet, hvor han i maj 1943 forulykker med sin B-24. P\u00e5 mirakul\u00f8s vis overlever han styrtet 1300 km syd for Hawaii sammen med piloten og en sergent. Efter 47 dage i en redningsfl\u00e5de – hvor sergenten i mellemtiden er d\u00f8d af sult – bliver de taget til fange af japanerne p\u00e5 Marshall-\u00f8erne. Nu f\u00f8lger over to \u00e5rs nedv\u00e6rdigende behandling, og tortur-agtig forf\u00f8lgelse i forskellige fangelejre. Mange fanger d\u00f8r af sult, t\u00f8rst, kulde, fejlern\u00e6ring og sygdom, hvis de ikke bliver t\u00e6vet ihjel af de ofte sadistiske vagter, som hellere s\u00e6lger R\u00f8de-Kors-maden end giver den til fangerne. Da Japan i august overgiver sig, er fangerne t\u00e6t p\u00e5 at blive dr\u00e6bt, da japanerne \u00f8nsker at slette deres spor efter sig. Efter krigen bliver Zamperini gift, men det eneste, der holder ham i gang, er alkohol, hans had til specielt \u00e9n af de japanske vagter (“Fuglen” Watanabe) og hans turn\u00e9er, hvor han fort\u00e6ller sin historie. Han kan ikke l\u00f8be mere pga en ubehandlet fodskade, han fik under tvangsarbejde hos japanerne, og lider b\u00e5de i v\u00e5gen tilstand og i s\u00f8vne af PTSD. [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/TagetAfTyskerne.jpg” title_text=”TagetAfTyskerne” _builder_version=”4.27.3″ _module_preset=”default” filter_saturate=”71%” filter_brightness=”126%” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Et citat fra bogen, der meget godt d\u00e6kker, hvad der bliver behandlet:<\/p>\n “Har du stadigv\u00e6k mareridt? – Ikke s\u00e5 meget mere, men jeg kan v\u00e5gne enkelte gange om natten, og jeg er drivv\u00e5d, jeg m\u00e5 skifte undert\u00f8j, jeg h\u00f8rer tyskerr\u00e5bene. Men det, der er v\u00e6rst – jeg var jo mesterskytte i milit\u00e6ret, og derfor blev jeg ogs\u00e5 udkommanderet et par gange til likvideringsopgaver, og et af tilf\u00e6ldene, da drejer han sig. Vi kunne ikke lide at skyde folk i ryggen, derfor anr\u00e5bte vi dem, og det ansigt, undrende, m\u00e5bende, skr\u00e6k i det, inden jeg sk\u00f8d, det er br\u00e6ndt s\u00e5 fast i min bevidsthed, at jeg simpelt hen ikke kan slippe det. Jeg v\u00e5gner og ser det ansigt, og s\u00e5 er jeg fuldst\u00e6ndig drivv\u00e5d af sved. Det er ikke s\u00e5 tit, men det sker stadigv\u00e6k<\/em>“<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Som l\u00e6ser kommer man n\u00e6sten uvilk\u00e5rligt til at t\u00e6nke: “Hvor langt ville jeg g\u00e5?<\/strong><\/em>” Ville jeg skyde et “tyskersvin”? Ja, bestemt, uden h\u00e6mninger! Hvad s\u00e5, hvis “svinet” var en ung pige eller en mor til to sm\u00e5 b\u00f8rn? [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n <\/strong>Taget af tyskerne – Svend A. Birkeland Svend A. Birkeland er l\u00e6ge og seniorforsker ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for torturofre, og har efter 2002 interviewet en r\u00e6kke modstandsfolk og deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. P\u00e5 samme m\u00e5de har han fors\u00f8gt at samle data for “den anden side”, nemlig fra dem, der var med til at jage modstandsfolk og\/eller ud\u00f8vede tortur mod dem. Det er der kommet en meget illustrativ og anbefalelsesv\u00e6rdig bog ud af – med en anden synsvinkel end “de tapre modstandsfolk” kontra de “foragtelige lanssvigere”: Hvad var der af menneskelige tragedier – p\u00e5 begge sider?Og hvad har det sat sig af spor, ikke kun i den generation, som var de umiddelbare ofre\/gerningsm\u00e6nd, men ogs\u00e5 i dens efterkommeres generationer?<\/p>\n Et meget interessant sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ogs\u00e5 bliver stillet: “Kan alle blive b\u00f8dler?”, hvilket bliver belyst med bl.a. nogle – mere eller mindre etiske<\/em> – social-psykologiske fors\u00f8g foretaget i 1970’erne.<\/p>\n Som det ses gang p\u00e5 gang af historien f\u00e5r ekstreme forhold mennesker til at g\u00f8re ekstreme ting, man ikke normalt tror, s\u00e5kaldt “civiliserede” samfund g\u00f8r brug af. Bogen henviser bl.a. til Franske kolonikrig i Algerien 1954-62 og Indonesiske uafh\u00e6ngighedskrig 1945-49, hvor lande (vi vil slet ikke n\u00e6vne USA), hvor der lige har v\u00e6ret brugt tortur mod deres befolkninger 1940-45, selv bruger tortur. Danskere siger normalt “det bruger vi ikke – det er barbarisk”, men er forholdene kritiske nok, er der ingen gr\u00e6nser. Heller ikke hos danskere mod danskere…<\/p>\n En rigtig god bog, der dog til tider b\u00e6rer lidt pr\u00e6g af, at det er en l\u00e6ge, der har foretaget unders\u00f8gelserne – kan anbefales til dem, der vil vide mere om den psykologiske belastning modstandsfolk og deres modstandere blev udsat for, og om hvilke f\u00f8lger det havde og stadig har for deres efterkommere over 60 \u00e5r efter krigens slutning.<\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/H_Holler2.jpg” title_text=”H_H\u00f6ller2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” filter_saturate=”71%” filter_brightness=”126%” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Hans foresatte har pr\u00f8vet at f\u00e5 ham ud af skudlinien ved at f\u00e5 har forfremmet til bataljonsadjudant med udsigt til en rang som Oberleutnant (dvs ikke reserve-officer l\u00e6ngere). Men ved hans f\u00f8rste opgave, den 1.oktober 1944,\u00a0 g\u00e5r han med sin k\u00f8rer i et baghold og bliver ved tilfangetagelsen n\u00e6sten sl\u00e5et ihjel af en gruppe franske soldater, der opdager hans d\u00f8dningehoveder p\u00e5 kraven (lige DEN dag havde han ikke jakken med “Litzen” men panser-d\u00f8dningehovederne p\u00e5). Kun da en officer ser, at han har “Afrika” st\u00e5ende p\u00e5 \u00e6rmet, bliver han reddet, omend han bliver sl\u00e5et bevidstl\u00f8s som h\u00e6vn. Det forst\u00e5r H\u00f6ller ikke. Han havde da altid v\u00e6ret fair med tilfangetagne briter og ikke truet dem p\u00e5 nogen m\u00e5de, og selv en formodet fransk modstandsmand, som han ikke syntes, han kunne beordre nogen til at skyde, havde f\u00e5et lov at l\u00f8be igen. Havde den tyske bes\u00e6ttelse af Frankrig virkelig v\u00e6ret s\u00e5 grusom, at Franskm\u00e6ndene skulle v\u00e6re s\u00e5 h\u00e6vnt\u00f8rstige, sp\u00f8rger han. I slutningen af januar 1946 f\u00e5r officererne i lejren valget: Arbejde og komme hurtigere hjem eller holde fast i officerernes “ret” og blive i fangenskab. H\u00f6ller og et par kammerater beslutter at holde sig til sidstn\u00e6vnte. Men \u00e5benbart var det det rigtige at g\u00f8re: Folk, der ikke vil arbejde, koster bare penge… s\u00e5 de bliver sendt hjem til Europa. Det er dog stadig ikke ufarligt, for i Frankrig overgives krigsfangerne til franskm\u00e6ndene, som stadig s\u00f8ger efter slavearbejdere til at genopbygge deres land – et arbejde, som ofte er d\u00f8deligt. Det lykkes dog at komme til \u00d8strig, men H\u00f6ller kan ikke vende hjem, da Wien-omr\u00e5det ligger i den russiskbesatte zone. S\u00e5 han angiver at have adresse hos en kammerats for\u00e6ldre i den vest-besatte del, hvorfra han s\u00e5 endeligt bliver l\u00f8sladt. Og med engelsk dags-pass\u00e9r-seddel slipper han igennem den russiske kontrol (uden at blive fanget, hvilket der var reel fare for) og bes\u00f8ger sine for\u00e6ldre og k\u00e6resten, Helli, som han s\u00e5 bliver gift med p\u00e5 hans anden dagsbes\u00f8g. Han bem\u00e6rker, at der (selvf\u00f8lgelig) er indsat gamle \u00f8strigske kommunister i ledende stillinger, men at der samtidig ogs\u00e5 er mange, som havde gode stillinger hos nazisterne , der stadig er der. Nogle mennesker flyder bare altid ovenp\u00e5!<\/p>\n I fangenskab i USA l\u00e6stte han videre p\u00e5 ingeni\u00f8r-studiet, s\u00e5 da han blev “fri”, ville han g\u00f8re sit studium f\u00e6rdigt ved den tekniske h\u00f8jskole i Wien. Men der fik han klar besked: Han havde v\u00e6ret “Kammeratschaftsf\u00fchrer” i HJ og tilmed officer, s\u00e5 han var IKKE \u00f8nsket som studerende. Det udl\u00f8ste s\u00e5 for anden gang st\u00e6rk forbitrelse. F\u00f8rste gang var, da amerikanerne i fangelejren tvang dem til at se film om de befriede KZ-lejre. H\u00f6ller kunne ikke huske nogensinde at have h\u00f8rt om s\u00e5danne lejre, og de tyske officerer mente bestemt, at det m\u00e5tte v\u00e6re “fake” og amerikansk propaganda. Men filmene gav alligevel n\u00e6ring til en vis tvivl. Havde han som tysk officer virkelig gjort sig skyldig…? I hvad? Han syntes jo, han havde handlet rigtigt og gjort, hvad der blev forlangt i god tro. Hvad havde al den lidelse og d\u00f8d – ikke blot hans kammeraters, men ogs\u00e5 fjendens og begge siders civilisters – gjort godt for?<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Bogen slutter med et kapitel og billeder fra Hans H\u00f6llers rejse til Normandiet p\u00e5 70-\u00e5rs-dagen for invasionen i 2016, hvor han og de to medforfattere m\u00f8der b\u00e5de forst\u00e5ende franskm\u00e6nd fra en ny generation og engelske veteraner fra kampene i Frankrig. [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” text_font_size=”15px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Unter Rommels Kommando <\/strong>– Hans H\u00f6ller Hans H\u00f6ller – f\u00f8dt 20.juli 1921 i Pottschach ved Wien – ville, skriver han, ellers ikke have mere med krigen at g\u00f8re. Men efter et foredrag om den tyske indsats i Afghanistan, m\u00f8dte han de to Bundeswehr-soldater Markus Reisner og Andreas Hartinger, som overtalte ham til at skrive hans historie ned til gavn for kommende generationer (de to Bundeswehr-folk er medforfattere p\u00e5 bogen).<\/p>\n H\u00f6ller beskriver, hvad han husker fra sin barndom i \u00d8strig: Fattigdom, elendighed, arbejdsl\u00f8shed, fortvivlelse og ofte ogs\u00e5 selvmord. Men han beskriver ogs\u00e5 hans m\u00f8de med nationalsocialismen og Hitler. Hvordan nationalsocialismen g\u00e5r fra den ene dag at v\u00e6re forbudt i \u00d8strig, til den n\u00e6ste at v\u00e6re det store lyksalighedsbringende vidunder, der kan redde \u00d8strig ud af elendigheden. Og ja, det lykkes: “Anschluss” er hurtigt gennemf\u00f8rt i marts 1938, og dem, der skal forsvare \u00d8strigs suver\u00e6nitet kigger bare p\u00e5. Men det g\u00e5r virkelig fremad: Folk f\u00e5r arbejde og velstand med den nye “F\u00f8rer” i Berlin. S\u00e5 hvem skulle have noget imod det?<\/p>\n H\u00f6ller kommer selvf\u00f8lgelig i Hitlerjugend (HJ) og i for\u00e5ret 1940 p\u00e5 HJ-f\u00f8rerskole. I sommeren 1940 afslutter han ingeni\u00f8rskolen og best\u00e5r Matura (gymnasieeksamen). Dermed er han dog ogs\u00e5 klar til soldatertjeneste. Han kommer til panserj\u00e6ger-erstatnings-afdeling 33 i Ludwigshafen ved Mannheim. Og denne uddanner mandskab til 15. panser-division, som siden april 1941 er med Rommel i Afrika. Efter afsluttet uddannelse rejser erstatningsmandskabet med tog til Italien og med skib videre til Tripolis. Herfra kommer H\u00f6ller hele vejen til den \u00e6gyptiske gr\u00e6nse, hvor han er motorcykelordonnans. Midt september 1941 afl\u00f8ses hans division ved fronten og bliver trukket tilbage til belejringen af Tobruk, som stadig er i britiske h\u00e6nder. H\u00f6ller kan dog m\u00e6rke, at der er noget galt: Den d\u00e5rlige forplejning og hygiejne (man vasker sig med sand, n\u00e5r man har haft et “uheld” i bukserne pga diarr\u00e9) samt saltholdigt og mangelfuldt drikkevand har givet ham, ligesom mange andre, gulsot og tyfus: Diarr\u00e9, mavesmerter, feber. Han kommer p\u00e5 lazaret, hvor det dog viser sig, at det (heldigvis) ikke var tyfus. Han kommer over Athen til Landau i Tyskland og f\u00e5r sygeorlov. Rask igen kommer han p\u00e5 skole og bliver udn\u00e6vnt til underofficer 1.april 1942. I slutningen af maj kommer han til W\u00fcnsdorf og bliver uddannet til l\u00f8jtnant af reserven (til 1\/10-42). I slutningen af november bliver H\u00f6ller og hans nye 35-mands-deling fl\u00f8jet til Afrika: Det tyske Afrikakorps holder fast i de sidste stumper terr\u00e6n i Tunesien, tr\u00e6ngt af Briterne sydfra og amerikanerne fra vest. F\u00e5 dage senere er delingen med i et modangreb mod britiske stillinger. Stillingerne tages, men H\u00f6ller bliver sv\u00e6rt s\u00e5ret og 2\/3 af delingen er d\u00f8d eller s\u00e5ret. Under store smerter fragtes han med fly og dern\u00e6st tog fra Italien til Tyskland. Der er stor fare, for at det ene ben m\u00e5 amputeres, men han klarer den. Nu f\u00f8lger heling og lang genoptr\u00e6ning. Den sidste halvdel af bogen omhandler Normandiet: Den 21. panserdivision udm\u00e6rkede sig ved at v\u00e6re den eneste tyske kampkraftige division, der befandt sig t\u00e6t nok p\u00e5 kysten p\u00e5 D-dag, 6.juni 1944, til at kunne gribe ind. Resten af panserdivisionerne blev mod Rommels (som havde forsvaret af Nordfankrigs kyst under sig) \u00f8nske holdt i reserve langt inde i landet af von Rundstedt og Hitler. *) En af hans oplevelser g\u00e6lder den fortvivlende “effektive” tyske Wehrmacht: H\u00f6llers deling er i stilling ved broerne ved Herouville (umiddelbart nord for Caen), som briterne adskillige gange havde angrebet uden at kunne ramme dem. Ca. 6 km nord\u00f8st for dem brugerne engl\u00e6nderne den ber\u00f8mte Pegasus Bridge og Orne-broen til at forsyne deres faldsk\u00e6rmstropper p\u00e5 \u00f8st-siden af de to vandl\u00f8b. Det vil Wehrmacht s\u00e6tte en stopper for, s\u00e5 de f\u00e5r en kampsv\u00f8mmer-gruppe k\u00f8rt frem til fronten. Om natten til den 23. juni skal de seks mand, der er tilbage efter flyangreb p\u00e5 dem p\u00e5 vejen til Caen, sv\u00f8mme to torpedoagtige bomber ned ad de to vandl\u00f8b og detonere dem ved daggry. Men bomberne er lavet til saltvand, s\u00e5 i flod-vandet synker de til bunds. Det lykkes at f\u00e5 dem flydende med tomme benzindunke. Det lykkes ogs\u00e5 at spr\u00e6nge nogle broer med bomberne, men fr\u00f8m\u00e6ndene har f\u00e5et for d\u00e5rlige kort, s\u00e5 i stedet for Pegasus Bridge, har de spr\u00e6ngt broerne ved Herouville. S\u00e5 nu er H\u00f6llers deling afsk\u00e5ret fra resten af kompagniet. Det, som ikke var lykkedes Royal Artillery og engelske jager-bombere, klarede tyskerne s\u00e5ledes selv<\/em>!<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_divider _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_stops=”#68471c 0%|#35702c 100%” background_image=”https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/BunkerTopFoot.jpeg” background_blend=”multiply” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” text_font=”Montserrat||||||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Copyright \u00a9 St\u00fctzpunktgruppe S\u00fcd D\u00e4nemark<\/p>\n All rights reserved<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.17.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En lille guide til litteratur Her er lidt blandet for dem, der vil vide lidt mere. Det er ikke t\u00e6nkt som en udt\u00f8mmende guide eller noget i den retning, men blot en samling af litteratur, som kan tjene som inspiration til egen l\u00e6sning. Hvor der er fremsat meninger og kommentarer er det ANMELDERENS og ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":13,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-680","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/680","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=680"}],"version-history":[{"count":44,"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/680\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1535,"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/680\/revisions\/1535"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stuetzpunktgruppesued.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=680"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
2014 ISBN: 978-3-938447-38-3<\/p>\n
Det, at danskere k\u00e6mpede andres krige var ikke noget nyt: I den spanske borgerkrig deltog danskere og liges\u00e5 – p\u00e5 finsk side – i Vinter-krigen (november 1939 til marts 1940), hvor Sovjetunionen overfaldt Finland. Allerede 1939 var der – nogle f\u00e5 – danskere, der i tysk tjeneste var med ved overfaldet p\u00e5 Polen. Fra december 1940 indgik bla. Regiment Nordland (rekrutteret blandt skandinaver) og Regiment Westland (holl\u00e6ndere og belgiere) i den nyoprettede 5. SS Division Wiking, hvorfor der fra august 1940 blev der oprettet hvervekontorer i K\u00f8benhavn.
Da en del danskere efter det tyske angreb p\u00e5 Sovjetunionen 22.juni 1941 \u00f8nskede at deltage i kampen mod kommunisterne i \u00f8st, men ikke i tysk uniform, blev det fra forskellig side bestemt at oprette en dansk bataljon, best\u00e5ende at danskere under dansk ledelse: Frikorps Danmark. Denne blev oprette og godkendt fra dansk side 3.juli 1941. Korpsets f\u00f8rste kommand\u00f8r blev artilleristen oberstl\u00f8jtnant C.P. Kryssing. Den danske regering var m\u00e5ske ikke begejstret, men den satte sig heller ikke imod. F.eks. blev det godkendt, at soldater kunne forlade det danske forsvar for senere at indtr\u00e6de igen med deres gamle rang, n\u00e5r de forlod frikorpset.<\/p>\n
20. maj 1943 blev det danske korps nedlagt, og personellet blev overf\u00f8rt til det tysk-ledede Regiment “Danmark”. Det var ikke det, man fra bataljonens side mente, man havde meldt sig til, hvorfor der opstod en del uro og utilfredshed blandt de danske soldater. Ved hj\u00e6lp af en dansk gesandt fik tyskerne dog soldaterne til at k\u00e6mpe videre “i den gode sags tjeneste”. Bogen afsluttes med et kort afsnit om retsopg\u00f8ret, der fandt sted i \u00e5rene efter krigens afslutning, og en afskrift af loven fra 1. juni 1945, der med tilbagevirkende kraft skulle bruges til at retsforf\u00f8lge de danske frivillige.<\/p>\n
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n
…is\u00e6r, hvis man kun kender historien som: “Lille Danmark vidste slet intet, var d\u00e5rligt forberedt og blev overrumplet om morgenen 9.april<\/em>.”<\/p>\n
Der er en del konspirationsteori i udsagnene, men p\u00e5 den anden side… noget af det KUNNE<\/em> m\u00e5ske godt v\u00e6re sandt… hvem ved…? Det m\u00e5 l\u00e6seren s\u00e5 selv afg\u00f8re.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 (TK)
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n
Engl\u00e6nderne respekterer hverken tyskerne eller Geneve-konventionen. Tyskerne (prim\u00e6rt nok SS) f\u00e5r frataget deres rettigheder som krigsfanger ved at blive erkl\u00e6ret for forbrydere. Dermed m\u00e5 de heller ikke skrive breve i fangenskab eller f\u00e5r del i hj\u00e6lpen fra R\u00f8de Kors. Han skriver, at s\u00e5 d\u00e5rligt behandlede tyskerne bestemt ikke deres<\/em> fanger. Der blev heller ikke taget hensyn til de tyske sanitetsfolk, som burde v\u00e6re frigivet hurtigt efter krigsafslutningen. Den eneste grund til at Tyskland ikke bliver udryddet som land og folk (kastration af alle m\u00e6nd) er, at de vestallierede skal bruge tyskerne som forsvar mod Sovjetunionen i den kommende kolde krig.<\/p>\n
Indtil videre: 5 stjerner ud af 5 !<\/p>\n
… s\u00e5 t\u00e6nker man lidt p\u00e5, hvor l\u00e6nge bes\u00e6ttelsen af Tyskland varede (officielt til maj 1955, men blev bes\u00e6ttelses-tropperne trukket ud?) og hvordan man kan sl\u00e6be en 97-\u00e5rig i retten (Irmgard Furchner, 2022), fordi hun som 19-20 \u00e5rig var sekret\u00e6r i en KZ-lejr<\/em>.<\/p>\n
<\/strong>Originaltitel “Unbroken” fra 2010.<\/p>\n
Da det ser aller v\u00e6rst ud sl\u00e6ber hans kone ham i 1949 med at h\u00f8re en evangelisk pr\u00e6dikant, som f\u00e5r Zamperini til at huske, hvad han lovede, da han sad i redningsfl\u00e5den… P\u00e5 en eller anden m\u00e5de havde “noget” f\u00e5et ham igennem, s\u00e5 han overlevede, s\u00e5 den nedbrudte Zamperini bliver med \u00e9t troende, dropper alkoholen og vier sit liv til bla. at hj\u00e6lpe “b\u00f8ller”, som han selv var som barn, til at blive gode borgere med en fremtid i stedet for en kriminel l\u00f8bebane. Han bes\u00f8ger ogs\u00e5 vagterne, der pinte ham, i krigsforbryder-f\u00e6ngsel i Japan, og fort\u00e6ller dem, at han har tilgivet dem. Men “Fuglen”, som holdt sig skjult til anklagen mod ham blev frafaldet, n\u00e5r han aldrig at m\u00f8de. Bogen ender med at Louis Zamperini l\u00f8ber med OL-faklen i Japan, januar 1998.<\/p>\n
Ville jeg torture en person, hvis venner kunne g\u00f8re mine venner\/familie meget fortr\u00e6d? Nej… eller m\u00e5ske lidt? Ikke br\u00e6kke ben og arme, men m\u00e5ske bare sl\u00e5 lidt… eller h\u00e6lde vand i hovedet (det er jo ikke rigtig tortur, bare v\u00e5dt og koldt)…\u00a0 [T\u00e6nk selv videre<\/em>…!]<\/p>\n
<\/strong>Gyldendal.<\/p>\n
H\u00f6ller kommer nu i amerikansk fangenskab, hvilket igen er heldigt, da det giver den st\u00f8rste sandsynlighed for overlevelse. I flere dage bliver han forh\u00f8rt under forskellige former for psykisk pres. Men han henviser til geneve-konventionen og siger ikke mere, end den forpligter til. F\u00f8lgelig bliver han klassificeret som “arrogant, tysk nazi-officer”. Han kommer i officers-krigsfangelejr i Oklahoma og senere (1\/3-45) Arkansas. Her hersker ordnede forhold (i hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge der stadig sidder US-soldater i tyske fangelejre), selvom mange officerer stadig regner med at Tyskland vinder krigen med V-v\u00e5bnene. Men som H\u00f6ller siger: De blev ogs\u00e5 taget til fange tidligere, og har ikke set den ufattelige menneske- og materiale-overlegenhed de f\u00e5, slidte tyske tropper i Frankrig blev konfronteret med. Alene at H\u00f6ller et sted skriver: Tyskerne regnede et artilleri-angreb i antal afskudte (tyske) granater – de allierede regnede et angreb i hvor mange timer, de kontinuert skulle skyde, siger en lille smule om forholdene. Eller beskrivelsen af, hvordan briterne f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 \u00e9n tysk soldat, og straks starter et voldsomt artilleriangreb… for kun den ene mands skyld – totalt spild af granater – men de allierede har materiel i overflod! Der er ogs\u00e5 beskrivelsen af, hvor s\u00f8m\u00e6ndene p\u00e5 Liberty-skibet, som H\u00f6ller sejler til New York med, kaster massevis af mad i havet. Han sp\u00f8rger dem til grunden og f\u00e5r at vide, at skibene skal p\u00e5 v\u00e6rft i USA og ombygges, og der er ingen, der vil have den tiloversblevne mad – …og i Europa sulter folk!
Krigen slutter som lidt af et chok. Det, som for alt i verden ikke m\u00e5tte ske, er sket igen: Tyskland er i grus og aske og har m\u00e5ttet kapitulere BETINGELSESL\u00d8ST. Og man s\u00e5 jo, hvad der skete efter den f\u00f8rste verdenskrig… n\u00f8d og elendighed.<\/p>\n
Karakter<\/strong>: Absolut anbefalelsesv\u00e6rdig<\/span> !\u00a0\u00a0\u00a0 TK 12\/4-25<\/p>\n
<\/strong>Kral-Verlag, 2017.<\/p>\n
H\u00f6ller kommer nu, juni 1943, til den nyopstillede 21.panserdivision i Versailles\/Paris og f\u00e5r kommandoen over en panserj\u00e4gerdeling, der er bestykket med 3 stk. ombyggede franske Somua MCG-halvb\u00e6lte-k\u00f8ret\u00f8jer p\u00e5monteret 7,5-cm Pak 40…<\/p>\n
Dele af H\u00f6llers division n\u00e5r endda at drive en kile ind mellem to af briternes brohoveder, men m\u00e5 tr\u00e6kke sig tilbage pga. manglende hj\u00e6lp. Som l\u00e6ser f\u00f8lger vi nu H\u00f6ller og hans deling, som har nogle f\u00e5 succeser mod engl\u00e6nderne foran Caen*, men i kampene bliver mere og mere decimerede, og mange gange er det kun held, at H\u00f6ller ikke bliver spr\u00e6ngt i luften af en granat eller skudt af en allieret flyver. Til geng\u00e6ld rammer det ofte manden ved siden af ham eller en anden kammerat. Det lykkes ham med meget held at slippe ud af d\u00f8dslommen ved Falaise. Med de f\u00e5 rester af divisionen og kun en br\u00f8kdel af det oprindelige materiel n\u00e6rmer han sig den tyske gr\u00e6nse ved Strasbourg. Her g\u00e5r s\u00e5 det galt.<\/p>\n